Nye handelstal fra Boligsiden viser, at der blev solgt 6.654 boliger i december. Dermed nåede det samlede salg i 2021 op på 112.782. Det er 5 % flere end i 2020, der ellers var det hidtil bedst sælgende år siden 2005, hvor der blev tinglyst godt 125.000 bolighandler.
– Særligt var salget i årets første halvdel langt højere end normalt. Siden faldt det, men lå fortsat på et højt niveau, og selv om december blev måneden med færrest bolighandler i 2021, blev der alligevel solgt væsentligt flere boliger end i samme måned i årene før 2020, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
DI’s boligøkonom, Bo Sandberg, kalder året for ‘det vildeste år på boligmarkedet i nyere tid – både hvad antal handler og prisudvikling angår’:
– Der blev i 2021 solgt 112.782 boliger mod 107.600 i 2020, som også var et ekstremt år på boligmarkedet. Det svarer til, at der sidste år blev solgt en bolig et sted i landet hver gang, der er gået 4,5 minut, døgnet rundt, året rundt, siger Bo Sandberg og tilføjer:
– Det er det helt ekstreme 1. kvartal i 2021, der sikrer den største bolighandelsaktivitet siden rekordåret 2005, hvor der blev solgt ca. 125.000 boliger. En sideeffekt af, at rekordmange danskere fik realiseret deres boligdrøm i 2021 er, at bygge- og renoveringsaktiviteten ligeledes har været skyhøj i 2021, idet det typisk er omkring ejerskifte, at boliger renoveres.
Corona fik ekstrem effekt
De høje salgstal i 2021 førte til, at antallet af handler allerede den 6. december overgik det samlede salg for hele 2020. Siden er der handlet godt 5.000 boliger yderligere.
– Ser man isoleret på december-handelstallene, er de – med ca. 6.600 solgte boliger – mere “normale”. Vi kan efterhånden konkludere, at corona fik ekstrem effekt på boligmarkedet ca. fra maj 2020 til juni 2021, siger DI’s boligøkonom.
Flere huse og lejligheder – færre sommerhuse
Salget af villaer/rækkehuse og ejerlejligheder er henholdsvis 10 og 6 % højere end i 2020, og sammenlignes aktiviteten i 2021 med årene inden corona, ligger salget af huse over for eksempel 2019-niveauet i samtlige af årets 12 måneder. Lejlighedsmarkedet nåede sin top i marts, hvor der blev solgt næsten dobbelt så mange lejligheder som i marts sidste år, hvor statsministeren lukkede landet ned første gang. Siden er salget faldet en del og har i andet halvår lignet 2019. Dog er december-salget noget højere end normalt for årets sidste måned.
Modsat salget af huse og lejligheder er sommerhushandlen faldet fra 2020 til 2021. Faldet er på 13 %:
– Allerede kort tid efter den første corona-nedlukning i 2020 begyndte sommerhussalget at stige voldsomt, og selv om det også var vildt i starten af 2021, nåede det aldrig op på de samme højder. Mod slutningen af 2021 så vi tværtimod handelstal, der ligner dem, vi så før corona, siger Birgit Daetz.
Ligner mere velkendte tilstande, men…
Boligsiden kommunikationsdirektør konkluderer, at boligsalget i 2021 samlet set har været et ekstraordinært år, men at man nu også ser, at handlerne mere og mere kommer i et antal og et mønster, der minder om det, man så i årene før corona.
Men hvor står vi så nu?
– Vi står lige nu i en ny nedlukning, der godt nok tidsmæssigt ser ud til være kortere end den, vi så i foråret 2020 og sidste vinter, men vi har lært, at intet er givet på boligmarkedet. Derfor kan det også i 2022 udvikle sig i en anden retning, end vi forventer. Når det er sagt, er tegnene fra 2021 dog, at vi er på vej mod mere velkendte tilstande, og derfor forventer vi også, at der bliver solgt færre boliger i 2022 end i de sidste to år, siger Birgit Daetz.
Hos DI forventes også et mere normaliseret boligmarked i 2022 – men det historisk lave boligudbud i øjeblikket slører dog for de underliggende tendenser, fortæller Bo Sandberg:
– De relativt få parcelhuse, der er til salg, trækker isoleret set i retning af stigende priser, men det vil formentlig og forhåbentlig ikke være nok til at vi igen i 2022 kommer til at opleve landsdækkende tocifrede procentvise prisstigninger på boligmarkedet, siger han og tilføjer:
– Blandt jokerne på boligmarkedet i 2022 er den forestående boligskattereform, der ganske vist først træder i kraft i 2024, men som i mindst 1-1,5 år forud for ikrafttrædelse ventes at påvirke prisdannelsen især på ejerlejligheder. Men også hvilken effekt på boligefterspørgslen det vil have med det aktuelle inflationære pres på energi, byggematerialer, men også husholdningsøkonomien i det hele taget, siger Bo Sandberg.
