Ikke overraskende er det den omfattende og hjerteskærende brand på Børsen, der ligger helt i top (og som nummer 10) over mest læste artikler på Dagens Byggeri i april. Mere overraskende er det (eller måske ikke?), at det er en kommentar, der er næstmest læst.
Erhvervs-ph.d.-studerende Stine Harboe Petersens kommentar om kulturen i byggebranchen (‘Sådan er det bare’) er ikke bare blevet læst mange gange, men er også blevet delt flere gange på LinkedIn, hvor kommentaren – alene på Dagens Byggeris side – i skrivende stund har fået mere end 170 positive tilkendegivelser i form af kommentarer, likes og støttetilkendegivelser.
Har du ikke allerede læst Stines vedkommende kommentar, får du chancen igen herunder.
På en 3. plads ligger en ren erhvervshistorie om Unicon, der har indgået aftale om at købe dele af NB Betons aktiviteter, hvilket styrker betonproducentens pumpeforretning.
Du kan læse eller genlæse alle artiklerne på Top10-listen her:
1. Børsen brænder: Ikonisk spir er styrtet til jorden
2. Kultur i byggeriet: Håndværkerne er blevet glemt
3. Betonproducenter går sammen
4. “Et rigtigt københavnerkvarter”: De sidste øer i Sydhavnen bliver for alle
5. På tegnebrættet: Sjællandsk by skal have mindre og billigere boliger
6. Et spektakulært byggeri – Nordhavns nye bydel er nået ved vejs ende
7. Top10: Største bygherrer i Region Syddanmark
8. Endnu tættere på kunderne – Nordstern åbner kontor i Aarhus
9. Asbest i fliseklæb: Kampagne advarer mod skjult dræber
10. 15 tons stål til Børsen på rekordtid: “Vi arbejder 24 timer i døgnet”
NB! Egentlig er artiklen om det ret store logistikcenter, som DSV bygger ved Horsens, endnu engang på Top10-listen. Den er skrevet i maj 2023! Denne gang får artiklen dog blot en ‘hædrende omtale’ her i bunden, så andre gode artikler kan komme til.