Bygge- og anlægsbranchen står aldrig stille, men for mange – selv branchekendte – kan den være svær at gøre sig klog på.
Seniorøkonom Lasse Lundqvist fra Prognosecenteret kaster sig alligevel ud i forsøget og gør status i en tid med bl.a. høj beskæftigelse og rekordmange konkurser.
Læs mere: Konkursbølge slår rekord: “Værre end efter finanskrisen”
– Det er bemærkelsesværdigt, at beskæftigelsen nærmest aldrig har været højere i bygge- og anlægsbranchen på trods af den ene historie efter den anden om kriser og konkurser.
Han uddyber:
– I 2023 lå antallet af konkurser i branchen rekord højt, men alligevel melder hver fjerde virksomhed om akut mangel på arbejdskraft. Samtidig stiger lønniveauet mere end i andre brancher.
Læs også: Byggeriet mangler hænder – men er allerede dybt afhængig af udenlandsk arbejdskraft
Seniorøkonomen fortæller, at denne tendens tidligere er blevet forklaret ved såkaldt ‘labour-hoarding’, hvor virksomheder – trods lav aktivitet – vælger ikke at fyre ansatte bl.a. af frygt for ikke at kunne anskaffe samme kvalitet af arbejdskraft, når aktivitetsniveauet vender.
Regimeskifte
Ifølge ham findes der dog en anden forklaring:
– I virkeligheden skyldes tallene, vi ser i dag, og som måske kan virke forvirrende, et regimeskifte i branchen.
Lasse Lundqvist forklarer:
– Den markante nedgang i nybyggeriet har skabt plads til, at renovering kan blomstre, underforstået at der ikke har været tilstrækkeligt med arbejdskraft inden for renovering.
Læs også: Renovering kan blive fremtidens forretningsmodel
– Siden coronaens begyndelse er det gået op og ned i bygge- anlægsbranchen, og frem til i dag er beskæftigelsen faldet med -2 % inden for nybyg, mens den er steget med 13 % i renovering.
– Samtidig er omsætningen i nybyggeriet kun steget med otte procent, mens den for renovering er steget med hele 26 %.