370 stemte for og 199 imod, da EU-Parlamentet skulle stemme om EU’s nye bygningsdirektiv, der skal gøre EU’s bygningsmasse mere energieffektiv og dermed mindske klimabelastningen, skulle vedtages. Direktivet stiller krav om energirenoveringer og -besparelser i både boliger, offentlige bygninger og kommercielle bygninger, ligesom der er sat slutdato for opvarmning med olie og gas.
Med vedtagelsen tager EU-landene et afgørende skridt i retningen for, hvordan boliger og bygninger skal udvikle sig i Europa frem mod 2050. Dansk industri er godt tilfreds, men havde håbet på mere konkrete tiltag. DI opfordrer derfor til, at regeringen allerede nu planlægger, hvordan direktivet skal implementeres i Danmark og hurtigst muligt komme med en plan for, hvordan renoveringen af bygningsmassen skal foregå.
Læs også: Ny standard: Bevar i stedet for at rive ned
Vicedirektør Anders Stouge siger:
– Tiden er inde til at handle proaktivt. De nye krav omfatter ikke kun private bygninger, men strækker sig også til offentlige bygninger som skoler, biblioteker og kontorbygninger, der har et enormt potentiale for energieffektiviseringer. Vi står altså med en kæmpemæssig opgave, så det er vigtigt, at vi hurtigst mulig kommer i gang, siger Anders Stouge og tilføjer:
– De renoveringspuljer som boligejerne kan få glæde af i dag, skal blive langt mere brugervenlige for både borgere og virksomheder, så vi sikrer, at alle pengene bliver brugt effektivt. Det kan eksempelvis ske ved at se i retning af brugen af fradragsordninger, der aktivt fremmer energirenoveringer og udskiftning af energikilder – fra hulmursisolering til skift af vinduer og installation af varmepumper, siger han og tilføjer, at vi med det nye direktiv kommer til at skulle se på en række nye initiativer, der kan gøre bygninger meget mindre energiforbrugende og mere intelligente.
Positiv og bekymret
Også Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i interesseorganisationen Synergi, der arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild, er tilfreds med resultatet af afstemningen og direktivet, selv om ambitionsniveauet gradvist er sænket gennem det årelange forhandlingsforløb.
Læs også: Nye anbefalinger skal redde flere huse fra nedrivning
– Det er meget positivt, at vi nu endelig har fået Bygningsdirektivet igennem EU-Parlamentet – og i en god forfatning. Der er konkrete krav til de dårligste erhvervsbygninger og offentlige bygninger. Og der er sat vigtige mål for energieffektiviteten i boligmassen. Det har der ikke været tidligere, men det er der nu endelig taget livtag med. Jeg er dog bekymret over, at vi med aftalen ikke får konkrete minimumskrav til de dårligste boliger, mener Bendt Bendtsen, der var EU-Parlamentets chefforhandler ved seneste revision af Bygningsdirektivet i 2018.
Kan spare op til 427 terawatt-timer
En helt ny analyse fra konsulenthuset Guidehouse viser, at direktivet kan lette så meget på efterspørgslen på energi til de energislugende bygninger, at EU helt kan blive fri for Putins gas. Samtidig kan EU-borgernes gasregning reduceres med mere end 80 mia. kr. om året.
Konkret viser analysen, at Bygningsdirektivet kan spare op til 427 terawatt-timer. Det svarer til den mængde energi, vi importerer fra Rusland.
Morten Helveg Petersen, medlem af EU-Parlamentet for Radikale og Renew Europe-gruppens forhandler på Bygningsdirektivet, siger:
– Med Bygningsdirektivet kan vi slå to fluer med et smæk. Vi kan opfylde vores mål om et klimaneutralt Europa i 2050, og vi kan stoppe med at betale Putins krig i Ukraine. Bygningsdirektivet er måske det værktøj, som hurtigst og mest effektivt kan reducere Europas forbrug af gas. Jeg opfordrer til, at medlemslandene prioriterer Bygningsdirektivet meget højt og implementerer, hvad vi har vedtaget, så hurtigt som muligt.
Tager tid
At det nye bygningsdirektiv sætter ambitiøse mål for fremtidens energiudledninger for alle europæiske bygninger, er et vigtigt skridt i retning mod en mere energieffektiv bygningsmasse. I EjendomDanmark, der er brancheorganisation for bygningsejere og -administratorer, er man klar til at indgå samarbejde om konkrete løsninger i forhold til det nye direktiv med ministerierne og resten af branchen.
Læs også: Rekordordre: Sender 5.200 vinduer og døre til Hostrups Have
– Det er positivt, at der nu kommer øget klarhed over de krav, der kan forventes i fremtiden. Nu gælder det om at skabe både økonomiske incitamenter og praktiske forudsætninger for at føre det ud i virkeligheden, siger adm. direktør Peter Stenholm.
På trods af parlamentets vedtagelse af det nye bygningsdirektiv, er der stadig et stykke vej til, at den første danske lovgivning kommer i høring, og at der kommer nye gældende krav i Danmark. Først venter en vedtagelse i EU’s ministerråd, herefter skal direktivet oversættes til dansk, publiceres i EU-tidende og behandles i medlemsstaterne.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';