Sidste år kunne Raundahl & Moesby præsentere en rekordomsætning for 2022 og et resultat før skat på 86 mio. kroner.
Læs mere: 1,7 milliarder i omsætning: Aarhus-entreprenør vil gøre bygherrer trygge
Nu har entreprenørvirksomheden på ny slået rekord med 1,89 mia. kroner i omsætning, mens resultat lander på 35 mio. kroner.
Ifølge selskabet er resultatet acceptabelt markedsforholdene taget i betragtning:
– Vi har haft et højt aktivitetsniveau i det forløbne år, men har afsluttet flere sager, hvor det økonomiske resultat allerede under indkøbene af underentrepriserne blev udhulet af inflationen.
Læs også: Familien bag Svanen Gruppen efter stort fald: “Vi valgte at tage hænderne i lommerne”
– I det forløbne år blev disse sager yderligere udfordret af højere finansieringsomkostninger pga. stigende renter. De omhandlede sager har derfor bidraget med omsætning i 2023, men kun i ringe grad med indtægter, forklarer CEO Carsten Raundahl.
– Det vigtigste er dog, at byggerierne er blevet afleveret til tiden og i et højt kvalitetsniveau, så vi har bekræftet overfor vores bygherrer, at vi ikke slækker på vores høje standard, selvom økonomien kommer under pres, tilføjer han.
Fordobling af resultat, lavere omsætning
Direktøren fortæller videre, at de projekter, som Raundahl & Moesby bygger på nu, holder de forventede økonomiske rammer.
Carsten Raundahl fortæller også, at 2023 bl.a. blev brugt på yderligere at styrke virksomheden inden for grønnere byggeri, herunder knowhow ift. EU taksonomien, som allerede er en del af aftalegrundlaget i tre af de projekter, der er blevet igangsat i det seneste år.
Forventning til 2024 er en fordobling af resultatet, men en lavere omsætning på 10-15 % pga. af den generelle afmatning i markedet.