En af byggebranchens største aktører, Dansk Boligbyg, er taget under konkursbehandling.
Selskabet er involveret i aktiviteter på 20 igangværende byggepladser.
Det bekræfter kurator Henrik Steen Jensen, advokat og partner hos advokatfirmaet Holst, over for Dagens Byggeri.
Læs også: Boligentreprenørs konkurs rammer projekter for mere end 3 mia. kr.
Han oplyser, at det ene af virksomhedens to datterselskaber, Dansk Boligbyg Øst, også er under konkursbehandling, mens situationen for Dansk Boligbyg Vest stadig er uvis:
– Vi gør alt, hvad vi kan for at redde, hvad der reddes kan, og det har vi et par døgn til, siger Henrik Steen Jensen.
Han tilføjer, at Base Erhverv ikke er ramt eller påvirket af konkursen.
Læs også: Konkursbølge slår rekord: “Værre end efter finanskrisen”
I 2022/23 omsatte Dansk Boligbyg for 1,5 mia. kroner – overskuddet før skat landede dog på godt 10 mio. kroner.
Selskabet tæller ca. 100 medarbejdere.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Boligbygs direktør Anton Nørgaard.