Om JUC
- JUC er Skandinaviens førende udbyder af kurser, netværk, konferencer og certificeringer, der er skræddersyet til advokater, jurister, revisorer og en bred vifte af erhvervsledere.
- JUC har specialiseret sig i at tilbyde deltagerne juridisk undervisning, der går ud over teorien og aktivt bidrager til at omsætte teoretisk viden til praktisk anvendelse i den virkelige verden.
Mediatorer spiller en stadig større rolle i moderne konfliktløsning, hvor deres evne til at facilitere dialog og finde løsninger på komplekse tvister kan blive særdeles værdifuldt. I byggebranchen er konflikter en uundgåelig del af arbejdslivet, hvilket tallene fra Voldgiftsnævnet for Byggeri og anlæg og Byggeri og anlæg viser med ca. 250-300 årlige voldgiftssager.
Ifølge Anders Chr. Larsen, Development Manager i JUC, er store byggeprojekter i sagens natur ofte komplekse og særdeles omkostningstunge og involverer mange parter, herunder entreprenører, bygherrer, arkitekter, ingeniører og underleverandører.
Mediationsuddannelsen er designet som et intensivt forløb, hvor man får det teoretiske fundament og trænes og coaches i alle de vigtige værktøjer og teknikker, som er yderst velegnet til konfliktløsning i byggeriet
Mie Marcussen cand.merc.jur. og underviser
– Dette medfører ofte tvister og konflikter med store forsinkelser i tidsplanen og markant øgede omkostninger, som derfor kan have store konsekvenser for alle involverede parter. Dette kan føre til svære tvister og konflikter undervejs i processen.
En uddannelse i mediation giver deltagerne færdigheder til at håndtere disse konflikter på en effektiv måde og minimere deres indvirkning på projektets fremdrift og ikke mindst spare omfattende ekstra omkostninger, forklarer Anders Chr. Larsen, der er programansvarlig for Certificering i Mediation hos JUC.
Mediation er som skræddersyet til løsning af tvister og konflikter i byggeriet
– Den certificerede mediatoruddannelse hos JUC er et helt oplagt redskab og teknik til at imødekomme de særlige behov og udfordringer, som byggebranchen står over for.
– Med fokus på byggeriets juridiske rammer, entreprenørkontrakter, byggeledelse og andre relevante emner giver mediatoruddannelsen en række værktøjer og teknikker, der er afgørende for at forstå og løse konflikter i de komplekse tvister, fortæller Anders Chr. Larsen.
– Disse færdigheder er afgørende for at minimere forsinkelser, omkostninger og potentielle retssager i byggebranchen, siger Anders Chr. Hansen.
Ét er teori – noget andet praksis
Certificering i Mediation hos JUC tager udgangspunkt i den refleksive model og fokuserer ikke kun på teori, men også på praktiske værktøjer. Deltagerne skal deltage i simuleringer og rollespil, hvor man anvender og coaches i de centrale teknikker, der læres i klassen.
Mie Marcussen, der har udviklet og leder undervisningen på Certificering i Mediation, er også ekstern lektor på Masteruddannelsen i Mediation på Københavns Universitet. Hun er en af landets mest respekterede og erfarne mediatorer og har igennem de sidste 15 år medieret i mere end 300 sager af forskellig karakter.
– Den praksisorienterede tilgang i uddannelsen sikrer, at mediatorerne er godt rustet til at håndtere virkelige konfliktsituationer i arbejdslivet. Evnen til at facilitere konstruktiv dialog, forhandle aftaler og finde kreative løsninger på konflikter er efterspurgte kompetencer, som også kan bruges i livets andre sammenhænge, forklarer Mie Marcussen.
– Mediation er et meget bredt værktøj, så uddannelsen kan bruges på mange forskellige ting. Det unikke er måden, en mediator kan få parterne til at nærme sig hinanden på, få dem til at forstå hinandens udgangspunkter og få dem til at købe ind på hinandens udgangspunkter i stedet for at gå i konflikt med hinanden. Det er jo også vigtigt at bevare relationen, det kan jo være en stor kunde og man skal også kunne mødes på midten og arbejde sammen igen, slutter Mie Marcussen.
Certificering i Mediation er en af de højest ratede uddannelser i JUC
Anders Chr. Larsen fortæller, at blandt de mange forskellige uddannelser, der er på JUC, er Certificering i Mediation den, der får den højeste rating.
– Uddannelse, Byggeri og anlægn er på højeste niveau. Underviserne er blandt landets absolutte eksperter med teoretisk ballast og indgående praktisk erfaring med flere hundrede mediationer bag sig. Det er et særdeles veltilrettelagt forløb, og kursisterne er ekstremt tilfredse, når de er færdige med forløbet. Vi har ikke nogen andre uddannelser, hvor folk er lige så glade for forløbet som her, slutter Anders Chr. Larsen.
Det næste hold begynder i maj 2024 i København, og tages som et intensivt forløb i syv moduler over kun én måned. Forløbet består af et grundforløb med fire moduler og en overbygning med tre moduler. Man kan følge grundforløbet, men en certificering kræver, at man har fuldført alle syv moduler.
Denne artikel er produceret af Dagens Byggeri og anlæg i samarbejde med en annoncør. Dagens Byggeri og anlægs uafhængige redaktion har ikke deltaget i udarbejdelsen af indholdet.