Udtjente nordjyske vindmøllevinger giver kant til svensk p-hus

Nedtagne vindmøllevinger fra Nordjylland får nyt liv i et parkeringshus i svenske Lund. Ideen kommer fra arkitekt Jonas Lloyd, der er stærk forkæmper for bæredygtig arkitektur.
Ved at bruge brugte vindmøllevinger som udsmykning på facaden af parkeringshuset i Brunnshög i Lund får bygherren LKP en grøn profil og puster samtidig nyt liv i de danske vinger. Ideen kommer fra arkitekt Jonas Lloyd. Visualisering: Lloyd's Arkitektkontor
Ved at bruge brugte vindmøllevinger som udsmykning på facaden af parkeringshuset i Brunnshög i Lund får bygherren LKP en grøn profil og puster samtidig nyt liv i de danske vinger. Ideen kommer fra arkitekt Jonas Lloyd. Visualisering: Lloyd's Arkitektkontor

I 2018 godkendte Jammerbugt Kommune udskiftningen af 23 af Vattenfalls gamle vindmøller med 11 nye og højere møller ved Nørre Økse Sø. I forbindelse med udskiftningen stod man med 57 vindmøllevinger, der er blevet for små til fremtidens fossil-frie el-produktion – og som ifølge den europæiske energivirksomhed var for gode til at ende deres liv på genbrugspladsen.

Nu har et samarbejde mellem Lunds Kommuns Parkerings (LKP), Lloyds Architects, Hifab, Kingo og Vattenfall fundet en måde at genanvende de udtjente vindmøllevinger på. Ideen kommer fra arkitekt Jonas Lloyd fra Lloyd’s Arkitektkontor i svenske Lund, der har dedikeret sine resterende professionelle år vil at være en stærk forkæmper for bæredygtig arkitektur.

Læs også: Danmarks højeste træhus: PFA bygger i 78 meter – af genbrugt glas og vindmøllevinger

Han kom med ideen om at skære møllevingerne op, så de kan bruges i det nye Nils Bohr parkeringshus i bydelen Brunnshög i Lund, hvor facaderne af sikkerhedsmæssige hensyn skal være åbne.

– Med de nordjyske vindmøllevinger får man både gavn af hårdføre materialer og undgår at skulle indkøbe andre nye byggematerialer med potentielt store klimaaftryk som f.eks. beton eller stål, lyder det fra arkitekten.

Vindmøllevinger er kendt for deres tekniske kompleksitet og lange levetid, men er lavet af termoplast og glasfiber, som gør dem svære at genbruge. Vingernes stærke og slidstærke materiale gør det derimod muligt at give dem nyt liv med nye formål som facademateriale på en kreativ og innovativ måde.

Stor grad af genanvendelse

Vindmøllevingerne fra området ved Nørre Øksø Sø, der blev nedtaget og skilt ad i 2023, er på hver 23,5 meter. Stålet genanvendes til f.eks. køreplader, komponenter i vindmøllehusene anvendes som reservedele, og betonen knuses til etablering af nyt vejunderlag. Vindmøllevingerne får altså nyt liv i Sverige.

Læs også: 20 ton CO2-besparende ålegræs klar til nyt p-hus

– De kommende år står hele vindenergibranchen over for en kæmpe opgave, hvor tusindvis af vindmøller af ældre dato står over for udskiftning, siger Asset manager Dan Klitgaard fra Vattenfall i Danmark og tilføjer:

– Som sektor får vi brug for løsninger i industriel skala og f.eks. for helt nye og bredere former for afsætningsmuligheder. Samtidigt åbner der sig også et nyt forretningsområde, fordi vi får brug for mandskab, materiel og transportkapacitet, der kan håndtere disse meget store opgaver lige så sikkert, som når vi sætter møllerne op. Vi vil derfor fortsætte dialogen med leverandørerne af vindmøllerne, så vi allerede i designfasen tager højde for, hvordan møllerne efter endt brug kan indgå i en cirkulær økonomi.

Relateret indhold