Testcenter til fremtidens megavindmøller på vej i Odense Havn

En ny testfacilitet skal kunne teste hidtil uset store vindmøllers centrale omdrejningspunkt, nacellerne. Bygherren LORC investerer 300 mio. kr. i bygningen.
Det massive betonfundament til faciliteten, der tester vindmøllers naceller, hvor vingerne sidder fast, opbygges og støbes under åben himmel. Først herefter rejses bygningen omkring. Budgettet for hovedentreprisen samt rådgivning er på 90 mio. kr., mens de resterende 210 mio. kr. af det samlede budget skal bruges til testudstyret.
Det massive betonfundament til faciliteten, der tester vindmøllers naceller, hvor vingerne sidder fast, opbygges og støbes under åben himmel. Først herefter rejses bygningen omkring. Budgettet for hovedentreprisen samt rådgivning er på 90 mio. kr., mens de resterende 210 mio. kr. af det samlede budget skal bruges til testudstyret.

Lindø Offshore Renewables Center (LORC) har valgt at spytte 300 mio. kr. i en ny testfacilitet på Odense Havn, der skal kunne teste de såkaldte naceller til vindmøller i en størrelse, vi endnu ikke har set.

Som en del af investeringen på 300 mio. kr. indgår en bevilling på 80 mio. kr. fra Energiministeriets Greenlab-program.

Læs også: Sidste brik i Kertemindes omfattende havneplan er lagt

Lige nu har LORC faciliteter til at teste naceller op til 25 MV, en møllestørrelse der heller ikke har set dagens lys. Men med fremtidens øgede fokus på vindenergi vil der blive brug for faciliteter, der kan teste naceller i en endnu større skala.

– Vi har langt fra set toppen i størrelsen af de vindmøller, der i fremtiden vil blive installeret i havvindmølleparker rundt omkring i verden. Vi er derfor begejstrede for at kunne bidrage til, at den udvikling kommer til at ske i Danmark og i Kerteminde Kommune, understreger Torben Lorentzen, adm. direktør for LORC, der holder til i Odense Havn i Munkebo i det område, der tidligere hed Lindø Industripark.

Giver afledte arbejdspladser

Byggeriet begynder allerede i første halvår af 2024, hvor det massive betonfundament til faciliteten opbygges og støbes under åben himmel, før bygningen rejses omkring det. Det er danske R&D Test Systems, der står for at bygge selve testfaciliteten, mens hallen omkring testfaciliteten bygges af Odense Havn.

– Med den nye udvidelse fremtidssikres ikke bare en lang række specialiserede arbejdspladser hos LORC, men også en masse afledte arbejdspladser hos underleverandører og de store vindmølleproducenter på Odense Havn, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen i Kerteminde Kommune, hvor havneområdet ligger.

Læs også: “Odense var bedst” – vinder international byudviklingspris

I Byggefaktas SMART-database er arealet anslået til 3.100 kvm med forventet byggestart i juni 2024. Her kan man også læse, at byggearbejdet er udbudt som hovedentreprise i EU-udbud med forhandling. Hovedentreprenøren vil som del af det tidlige udbud med deltagelse af leverandører skulle deltage i udarbejdelse af udførelsesprojekt.

Budgettet for hovedentreprisen samt rådgivning er på 90 mio. kr., mens de resterende 210 mio. kr. af det samlede budget skal bruges til testudstyret.

Den nye testfacilitet forventes at stå færdigt i marts 2025 og kunne begynde i kommerciel drift ved udgangen af august 2025.

Relateret indhold