Søren Tscherning hyldet for sin grønne indsats

Søren Tscherning fra Tscherning Holding har vundet Årets Temapris 2023 ved Landskåringen af Årets Ejerleder 2023, hvor fokus var på grøn transformation.
Søren Tscherning har udmærket sig særligt positivt inden den grønne transformation.
Søren Tscherning har udmærket sig særligt positivt inden den grønne transformation.

Det blev ejerleder Søren Tscherning fra Tscherning Holding, der vandt over de øvrige seks regionale temaprisvindere og modtog Temaprisen ved Landskåringen af Årets Ejerleder 2023, som PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans står bag.

Temaprisen blev i givet til den ejerleder, som har udmærket sig særligt positivt inden den grønne transformation.

Det er 20. gang, at Årets Ejerleder blev afholdt - og denne gang blev Søren Tscherning den store vinder.
Det er 20. gang, at Årets Ejerleder blev afholdt – og denne gang blev Søren Tscherning den store vinder.

– Som en af de første i sin branche har Søren Tscherning formået at foretage en omfattende grøn transformation af virksomheden. Det er en agenda, som betyder meget for ejerlederen. Han har gjort det til en klar prioriteret at drive en grøn transformation i en ellers svær branche at være grøn i. Hans engagement og indsats for at blive en grønnere virksomhed fortjener anerkendelse, siger Ulrik Ræbild, Middle Market Leder og partner i PwC.

Ambitiøs ejerleder

Tscherning Holding tilbyder nedrivning, anlægsopgaver og miljøsanering, og under Søren Tscherning arbejdes bl.a. med cirkulær økonomi og genbrug samt initiativer, som sigter mod at reducere energiforbruget, optimere transportprocesser og mindske ressourceforbruget fra de materialer, der anvendes i produktionen.

– Søren Tscherning har ambitioner om at videreudvikle virksomheden og gøre den endnu mere innovativ, når det kommer til den grønne omstilling. Ejerlederen fokuserer på udvikling af bæredygtig adfærd og har for nylig etableret grøn forretningsudvikling som et selvstændigt stabsområde, siger Henrik Rasmussen, regionsbankdirektør i Nykredit.

Insisterer på innovative løsninger

Hos Dansk Erhverv siger vicedirektør Casper Klynge:

– Søren Tschernings iver og drive for den grønne transformation er inspirerende. Han brænder for agendaen og insisterer på at finde på innovative løsninger for at drive den grønne omstilling fremad. Han er en fuldt fortjent vinder af Årets Temapris.

Relateret indhold