FB Gruppen henter ny CFO i Carlsberg Byen

Jan S. Hansen bliver ny CFO hos projektudvikleren. Han kommer fra en lignende stilling i Udviklingsselskabet Carlsberg Byen og overtager posten fra økonomidirektør Christian Jørgensen.
Jan S. Hansen har været involveret i alle faser af udviklingen af den nye bydel, Carlsberg Byen.
Jan S. Hansen har været involveret i alle faser af udviklingen af den nye bydel, Carlsberg Byen.

Efter otte år som økonomidirektør for FB Gruppen har Christian Jørgensen valgt at søge nye udfordringer.

Han afløses af Jan S. Hansen, der gennem 11 år som CFO i Udviklingsselskabet Carlsberg Byen har været involveret i alle faser af udviklingen af den nye bydel.

Nærheden mellem Roskilde og Høje Taastrup er under udvikling og bliver med 3.000 boliger.
Nærheden mellem Roskilde og Høje Taastrup er under udvikling og bliver med 3.000 boliger.

– Det har været et fantastisk projekt at være en del af, men som udviklingen af Carlsberg Byen skrider frem, var det naturligt at tage det næste skridt i min karriere, siger Jan S. Hansen

Flere projekter på samme tid

Hos FB Gruppen, der i 2023 netop har færdiggjort sit store transformerende byudviklingsprojekt med 3.200 boliger på Grøntorvet i Valby, var der med Christian Jørgensens jobskifte opstået en mulighed for at bruge erfaringerne på nye udviklingsprojekter.

Læs også: FB Gruppen gør klar til usikkert marked: Skal være endnu skarpere i valg af projekter

– Carlsberg Byen er et unikt projekt, der har været fantastisk både at følge og være en del af. Hos FB Gruppen får jeg nu mulighed for at udnytte mine kompetencer hos en udvikler, der arbejder med flere projekter i flere byer på samme tid, og som også udvikler på et fundament af stærke værdier, siger Jan S. Hansen, der er uddannet statsautoriseret revisor.

Flere udfordringer, men stor pipeline

Adm. direktør Hans-Bo Hyldig, FB Gruppen, siger:

– Selvom vi nok skal ruste os til en periode, der vil byde på flere udfordringer, end vi har været vant til de seneste år, har vi en stor pipeline af projekter, der venter på at blive søsat i 2024 og de kommende år.

Grønttorvet i Valby.
Grønttorvet i Valby.

Han tilføjer:

– Herudover har vi en stigende portefølje af egne ejendomme, ligesom vi er i gang med de store byudviklingsprojekter i Nærheden og Holbæk Have. Derfor er det godt, at Jan kommer med lang brancheerfaring og dyb indsigt i by- og projektudvikling, så vi også på den økonomiske del af styring og afrapportering internt og til finansielle investorer kan fastholde momentum og kvalitet.

Relateret indhold