Danmarks klimamålsætning er afhængig af byggeriets grønne omstilling, og at dansk byggeri reducerer miljøbelastninger fordelt over bygningers anslåede levetid.
På Learning Sessions på Building Green i Forum satte Kristoffer Negendahl, lektor og ph.d, DTU Construct, derfor fokus på bygningers levetid.
Læs også: Building Green åbner: Kendt forsker frygter biodiversitetskrisen mere end klimakrisen
For det er essentielt for at nå Danmarks klimamål, lød det fra scenen, hvor han stillede spørgsmålstegn ved, om der rent faktisk bygges bygninger til at leve i 50 år?
– Når vi taler om standardlevetider, er det lidt et gæt, vi har forholdt os til. For der er stor forskel på levetiden mellem forskellige bygningstyper, sagde Kristoffer Negendahl.
Han henviste til, at f.eks. etageboliger har en gennemsnitlig levetid på 160 år, mens kontorbygninger har en gennemsnitslevetid på 40 år.
– Dernæst taler branchen om betragtningstid, og den er altid 50 år – uanset virkeligheden. Men hvad betyder det på klimakontoen, hvis bygninger ikke udnyttes så længe, skal renoveres, ombygges, transformeres eller bare nedrives af den simple årsag, at vi ikke bygger til fremtidens behov?
Læs også: LCA-beregning skal være for alle – ikke kun eksperterne
– Og hvordan forholder vi os til de bygninger, der er her allerede, men står til nedrivning før deres praktiske levetid er ovre, tilføjede Kristoffer Negendahl.
Dernæst mindede han om, at for at bygninger skal leve længere, skal der fokus på alle faserne; vedligehold, transformation, genbrug, genanvendelse og affald – i dag ses ofte kun på vedligehold og affald, før en bygning rives ned.
– Der er mange årsager til, at vi river ned, og én af dem er, at de ikke er fleksible. Og med kravene om LCA-beregning er det ikke ligegyldigt, om du vælger det ene produkt frem for det andet. Som et bidrag til den kvalitative dokumentation skal fleksibiliteten også være målbar.