Det kan lyde som en overdrivelse, at kompleksiteten i indkøb er steget eksplosivt. Men den er god nok. Årsagen er ren matematisk, og det har både kostet ekstra timer på kontoret og resulteret i dårligere beslutninger med tab til følge.
For at illustrere problemet i de seneste tre år kan vi tage udgangspunkt i en situation “uden” inflation, hvilket i praksis vil sige lave og stabile årlige ændringer i samfundets generelle prisniveau. Forestil dig nu, at din leverandør af stålbjælker har hævet prisen med 140 % siden sidste indkøb (hvilket produktgruppen Jern og Stål gjorde fra juli 2020 til april 2022). Skal du gennemføre købet? Eller skal du melde videre i systemet, at man bør overveje at skifte til andre bjælker af træ, komposit, beton eller aluminium for fortsat at være konkurrencedygtig? Det afhænger af årsagen bag den stigende pris.
Læs også: Cheføkonom: Byggeriet går et hårdt år i møde
En mulighed er, at leverandøren forsøger at score en ekstra gevinst på din bekostning. Så er det en god idé at skifte leverandør. En anden mulighed er, at markedsprisen på stålprodukter er steget. Det kan skyldes højere efterspørgsel efter stålprodukter til bl.a. grøn omstilling. Det kan også være en følge af et udbudschok, som da et af Europas største stålværker (i Mariupol, Ukraine) blev ødelagt. Her hjælper det ikke at skifte leverandør, men det er værd at overveje gode alternativer til stålbjælker i bygningskonstruktionen. En sidste mulighed er, at det er en kombination af de to, herunder at priserne potentielt kan trække i hver sin retning. Den rette handling fra virksomheden og dermed indkøberen afhænger af forklaringen bag prisstigningen.
De mulige årsager kan opstilles matematisk som 2*2-1=3. En god indkøber tager ansvaret for at afklare årsagen.
Afklaring kræver stor indsats
Siden sommeren 2020 har vi oplevet inflation, som måles ud fra forbrugernes synspunkt. I byggeriet har man dog oplevet det samme, og den rette forretningsbeslutning ved generelle prisstigninger er at sende regningen direkte videre til kunderne. Hvis vi tager udgangspunkt i byggeentreprenørernes materialesammensætning, så er prisen på materialer steget med ca. 27 % siden juli 2020. Vi har faktisk haft en periode med generelle prisstigninger og samtidig både væsentlige prisstigninger og prisfald på enkeltprodukter – alt afhængig af hvilken periode man ser på. Det gør indkøbssituationen meget mere bøvlet.
Der var tre mulige årsager til en prisstigning på et specifikt produkt uden inflation. Med inflation er der 7 mulige årsager med samme antal passende reaktionsmønstre. Regnestykket er nu 2*2*2-1=7.
Desuden var det blot for et produkt. Men i et byggeri indgår der myriader af produkter i forskellige kombinationer. Hvis virksomhedens indkøber har set lidt slidt ud i den seneste tid, så ved du nu hvorfor. Inflationen ødelægger prissignalerne i markedet, og det kræver en stor indsats for at afklare, om man er ved at blive snydt, om de relative markedspriser på materialerne er ændret, og om der er et generelt prispres i samfundet, som dybest set handler om pengepolitik.
Gode grunde til at værdsætte prisstabilitet
Den positive vinkel er, at vi er på vej tilbage til en situation, hvor der er styr på inflationen.
Der er kommet nogle kraftige pengepolitiske opstramninger med 10 renteforhøjelser i Danmark siden juli 2022, og de ledende renter er samlet steget med imponerende 4,2 procentpoint. Det kommer til at koste på byggeaktiviteten i 2023 og 2024, men det er nødvendigt.
Tiden med høj inflation var ikke en dans på roser, og der er gode grunde til at værdsætte prisstabilitet. Det gør indkøbere, og det bør vi andre også.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';