– Regenerativt byggeri handler om at skabe bygninger, som kan genskabe sig selv uden at forbruge yderligere ressourcer. Det må være det ultimative mål for arkitekturen, at den indgår i sit eget lukkede kredsløb. Vi er meget langt fra, men jeg tror på, at det er muligt at finde smartere løsninger indenfor de rammer, vi allerede har, siger arkitekt Søren Pihlmann, stifter af Pihlmann Architects, ifm. dette års Building Green i København, hvor regenerativ arkitektur sættes til debat.
Læs også: Building Green: Bæredygtigt byggeri er ikke længere nok – vi skal regenerere
For den anden deltager i debatten, seniorpartner i Vandkunsten Søren Nielsen, er det stort set umuligt at realisere regenerativ arkitektur i vores samfund, da den kapitalistiske vækstmodel har skabt et overforbrug, som i sidste ende truer vores eksistens, siger han:
– Det er svært at forestille sig, at vi kan genoprette klodens tilstand og fortsætte med at bygge. Vi skal begynde at bruge materialer, som udleder næsten ingenting. Vi kan kun tale om et fjernt mål, som vil kræve en gigantisk materiel og kulturel omstilling. Problemet er, at vi ikke vil nøjes med mindre. Vi er blevet vant til vores velstand. I arkitekturen kommer det til udtryk i utrolige høje krav til vores bygningers performance, der gør det svært at komme igennem med den grønne omstilling.
Søren Nielsen mener, at vi i stedet bør udvise meget mere mådehold og måske ligefrem indføre et stop for nybyggeri:
– Hvis vi på nogen måde skal bygge noget, der nærmer sig en regenerativ arkitektur, skal vi bygge med biogene materialer som ubrændt tegl, ler og pileflet, siger han.
Alle bygningens materialer skal bruges igen
For Søren Pihlmann giver det mening at flytte fokus fra nybyggeri til renovering og transformation, og han mener, at vi kan blive meget bedre til at passe på de eksisterende bygninger, renovere og transformere dem, så der er et mindre behov for at bygge nyt.
I den proces kan vi med fordel se hver enkelt bygning som sin egen materialebank, der kan levere materialer til renoveringen, fortæller han:
– Vi er i gang med en transformation på Thoravej 29 i Københavns Nordvest. Her har vi givet os selv det benspænd, at alle materialer i bygningen skal bruges igen. Gamle betondæk får nyt liv som store chunky trapper. Alle kan se, at det er de gamle dæk. Det ville vi aldrig selv kunne designe os ud af. På den måde ligger der noget unikt i at være bundet på hænder og fødder og skulle finde værdi i noget, man før kun så som skrald.
Skal kunne indføre gradueringer i bygningsreglementet
Videre påpeger Søren Pihlmann, at arkitekterne skal flytte fokus fra tegnebordet og kigge i ud verden. De skal arbejde kreativt med materialerne på stedet fremfor at kigge i endeløse materialekataloger fra hele verden.
Og så skal lovgivningen ændres, så det bliver lettere at renovere og transformere bygninger:
– Vi kunne med fordel indføre nogle gradueringer i bygningsreglementet, så du kunne renovere husene ift. den tid, de er bygget på. I dag skal renoveringer performe som et nybygget hus. Vi skal introducere så mange nye materialer og imødekomme så mange krav, at der ikke er meget af det gamle hus tilbage. Det er ærgerligt, at det er så binært. Vi kunne sagtens tilpasse kravene til hvert årtis arkitektur, så det gav mening i den enkelte bygning, siger han.
Debatten kan opleves torsdag den 2. november på Building Green Københavns hovedscene.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';