De første ‘Boliger for Livet’ er skudt i gang i Slagelse

Med friplejehjem, seniorbofællesskab og seniorboliger samt nye ungdoms- og familieboliger er projektets ambition at tilbyde fællesskaber med plads til mennesker i alle aldre.
Projektet sætter fokus på fællesskab og det gode liv.
Projektet sætter fokus på fællesskab og det gode liv.

Om ‘Boliger for Livet’

  • Friplejehjemmet og seniorboligerne fordeles på:
  • – et friplejehjem med 75 plejeboliger på 6.500 m2
  • – et seniorbofællesskab på 2.480 m2 med 30 lejeboliger og et fælleshus
  • – 32 lejeboliger til seniorer på i alt 2.620 m2
  • – Bygherre: Pensionsselskabet PFA og OK-Fonden
  • – Totalentreprenør: Dansk Boligbyg
  • – Arkitekt: Mangor & Nagel
  • – Ingeniør: ABC Rådgivende Ingeniører

Tidligere husede Kvægtorvet i Slagelse husede et gasværk, to slagterier, en brødfabrik og en konservesfabrik. For 15 måneder siden blev første spadestik taget til projekt ‘Boliger for Livet’, og nu har PFA og OK-Fonden afholdt rejsegilde på den del af transformationen, som indebærer opførelse af 11.615 nye etagemeter.

Læs også: Overborgmester: Rå profit skal ikke styre boligmarkedet

De mange etagemeter fordeler sig på et friplejehjem og et seniorbofællesskab og opføres begge af Dansk Boligbyg i totalentreprise.

Byggeriet i Slagelse er det første af 10 lignende projekter, som PFA og OK-Fonden opfører i de kommende år i samarbejde med interesserede kommuner rundt om i landet.

– Vi skal selv have lyst til at bo i det

Kvægtorvets ambition er at tilbyde fællesskaber med plads til mennesker i alle aldre. Ud over friplejehjemmet, seniorbofællesskabet og seniorboligerne bygges sideløbende nye ungdoms- og familieboliger i området.

Traditionen tro inviterede bygherrerne PFA og OK-Fonden på pølser, burgere og sodavand for håndværkere og andre, der er med til at realisere boligbyggeriet.
Traditionen tro inviterede bygherrerne PFA og OK-Fonden på pølser, burgere og sodavand for håndværkere og andre, der er med til at realisere boligbyggeriet.

Området bliver åbent ift. det omgivende kvarter og inviterer beboerne ind i fællesskabet f.eks. ved at give adgang til træningsfaciliteter, fester for beboerne og kreative aktiviteter. Ligeledes etableres gode rammer for, at et stærkt frivilligt miljø kan udvikle sig.

Læs også: Statsstøtten røg. Nu får LCAByg støtte fra en anden kant

– Dette er et boligbyggeri, som lever op til OK-Fondens mål om, at vi selv skal have lyst til at bo i det, lød det fra adm. direktør i OK-Fonden, Ulrik Ahrendt-Jensen.

Ingen undskyldning for ikke at flytte til Slagelse

Planen er at gøre Kvægtorvet til et moderne byområde med socialt liv og aktivitet for mennesker i alle aldre – et område, som vil kunne udvikles over lang tid, for byggeriet er tænkt til langvarigt brug.

– Dette rejsegilde er en milepæl i skabelsen af Slagelses nye bydel, Kvægtorvet, sagde Slagelses borgmester Knud Vincents.

Læs også: Ny karré: Godt samarbejde giver fællesskab til Østerbro-område

Borgmesteren fortsatte:

– Her kommer der fokus på fællesskab og det gode liv. De grønne områder kan ganske vist ikke ses endnu, men når maskiner og byggehegn forsvinder, er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at flytte til Slagelse.

Projektet søges certificeret med DGNB Guld, og byggeriet forventes at stå færdig i efteråret 2024.

Relateret indhold