Overborgmester: Rå profit skal ikke styre boligmarkedet

Historisk høj byggeaktivitet i København er blevet afløst af afmatning og fokus på private udlejningsboliger og ejerboliger. Det bekymrer overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, der vil have diversitet i byggeprojekterne.
Selvom det kan se ud som om, der er gang i byggeriet mange steder - som her i Carlsberg Byen - blev der i 2022 opført 2.600 færre boliger end i 2021. Faktisk skal man seks år tilbage for at finde et år med færre nyopførte boliger. Foto: Louise S. Strøbech
Selvom det kan se ud som om, der er gang i byggeriet mange steder - som her i Carlsberg Byen - blev der i 2022 opført 2.600 færre boliger end i 2021. Faktisk skal man seks år tilbage for at finde et år med færre nyopførte boliger. Foto: Louise S. Strøbech

Efter flere år, hvor der er bygget historisk mange boliger, oplever hovedstaden nu en afmatning i byggeaktiviteten. Især mangler der projekter med almene- og andelsboliger. Således blev der i 2022 opført det laveste antal almene boliger i ti år.

Det er et problem, da mere end 90.000 personer forventes at flytte til hovedstaden frem mod 2050.

Overborgmester i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen, er bekymret over, at udviklingen på det københavnske boligmarked ikke matcher det øgede boligbehov.

– Lige nu bliver der bygget for lidt, hvis vi skal sikre boliger, der er til at betale for alle. Vi er ganske enkelt nødt til at fastholde en højere byggetakt, siger overborgmesteren.

Ejer- og lejeboliger bør bygges i samme takt

Det er ikke kun almene boliger, der bliver bygget for få af. De sidste ti år er der kommet 400 færre andelsboliger, og det er på trods af, at det er en af københavnernes mere efterspurgte boligformer. Således er ca. 30 % af de ca. 340.000 boliger i Københavns Kommune andelsboliger.

Langt størstedelen af de nyopførte boliger i København er derimod private udlejningsboliger, og den tendens har bidt sig fast; To tredjedele af alle nyopførte boliger siden 2011 er private udlejningsboliger, der nu udgør ca. 30 % af byens boliger. Dertil er ca. 22 % ejerboliger.

På den baggrund opfordrer overborgmesteren regeringen til at give Københavns Kommune de nødvendige værktøjer, så kommunen kan stille krav om, at almene boliger og private boliger skal opføres i samme takt, og så der kan stilles krav om, at der skal opføres en mindsteandel af lejeboliger i nye lokalplaner.

– Vi kan ikke have en by, hvor rå profit styrer boligmarkedet. Det er ganske enkelt uretfærdigt. København må aldrig blive ligesom London eller New York, hvor sygeplejersken og politibetjenten ikke har råd til at bo, påpeger Sophie Hæstorp Andersen.

Stort behov for nye greb og værktøjer

Næste år skal Københavns Borgerrepræsentation tage stilling til byens udvikling de kommende tolv år, når der skal vedtages en ny kommuneplan.

– Opgaven er at bygge klogt og åbne nye områder af byen op for byudvikling. Samtidig viser boligredegørelsen med al tydelighed, at vi har et stort behov for nye greb og værktøjer til at fremskynde byggeriet af flere almene boliger, ejerboliger og andelsboliger i hovedstaden. København skal være en by, hvor man kan bo hele livet, understreger Sophie Hæstorp Andersen.

Relateret indhold