Efterlyser de bedste ideer for Refshaleøens fremtid

Refshaleøen skal udvikles, tilføjes nye kvadratmeter og transformeres. Men hvordan og til hvad? Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn efterspørger nye ideer.
Der er allerede ca. 100.000 etagemeter bygninger på Refshaleøens 80 hektar, men der plads til meget mere. Foto: Getty Images
Der er allerede ca. 100.000 etagemeter bygninger på Refshaleøens 80 hektar, men der plads til meget mere. Foto: Getty Images

En åben idékonkurrence, som Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn nu sætter i gang, skal være med til at tegne konturerne af Refshaleøens fremtid – med nye lag og kvadratmeter, der skal bygge bro mellem fortid, nutid og fremtid.

Tanken med idékonkurrencen er at gå et spadestik dybere og tage fat på nogle af de større udfordringer, der venter, når der skal udvikles en tæt bydel, der er tydeligt forankret i Refshaleøens nuværende kvaliteter.

I konkurrenceprogrammet er der fokus på følgende:

– Videreudvikling af Refshaleøens kreative miljø

– Transformation af Refshaleøens bygninger

– Udvikling af Refshaleøens bynatur og biodiversitet

– Udvikling af Refshaleøen som en blandet bydel

– Den gode idé der går på tværs af de fire ovenstående temaer

Konkurrenceprogrammet kan hentes her.

Peger frem mod strukturplankonkurrence

Refshaleøen blev skabt til Burmeister & Wains skibsværft, men er i dag bedre kendt for sit særlige kreative miljø og sin levende kulturhistorie.

Projektområdet er 80 hektar stort. Hele øen er 115 hektar. Til sammenligning dækker Carlsbergbyen 33 hektar, Århusgadekvarteret cirka 20 hektar og Ørestad Syd cirka 70 hektar.

Projektområdet rummer cirka 100.000 etagemeter eksisterende bygninger.

Idékonkurrencen, der løber til 9. november 2023, skal pege frem mod en efterfølgende strukturplankonkurrence, der afholdes i 2024.

Relateret indhold