På dagens sommergruppemøde har Socialdemokratiet netop præsenteret nogle af elementerne i regeringens kommende finanslovsudspil.
Bl.a. får erhvervsskolerne et massivt økonomisk løft fra 300 mio. kroner i 2024 til 900 mio. kroner i 2030.
Læs også: Skolestart: Nyt kuld af faglærte er ikke stort nok
Og det skaber stor glæde i erhvervsorganisationen SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder:
– Det er en glædens dag, for vi står til at miste 80.000 faglærte i dette årti, og derfor er det helt afgørende, at regeringen nu sætter ind med en stor investering. Uden dette historisk høje løft af erhvervsuddannelserne, ville det være nærmest umuligt at komme i mål med vores ambitioner i forhold til eksempelvis den grønne omstilling og energieffektivisering, siger direktør Jesper Beinov.
Foreslår taxametertilskud
Han understreger, at hvis pengene skal have den optimale effekt, skal skolerne selv have lov at bestemme, hvordan de bliver brugt.
– På nogle skoler har de måske et voldsomt behov for at opgradere maskinparken, på nogle er det nedslidte bygninger, der står først i køen, og nogle vil måske styrke deres mentorprogram. Bare for at give nogle eksempler. Men det er den enkelte skole, der er bedst til at vurdere, hvor pengene vil gøre størst nytte. Derfor bør det økonomiske løft gives via taxametertilskuddet, så pengene kommer direkte ud, siger Jesper Beinov.
Svendebrev giver flere adgange
Han fremhæver dernæst, at regeringen også vil gøre uddannelsesvejen for de erhvervsuddannede nemmere, hvis de vil læse videre:
– Hvis f.eks. en anlægsgartner vil læse videre til bygningskonstruktør, så er det i dag ikke muligt uden ekstra opkvalificering. Det lukker alt for mange døre og signalerer, at det er lavere status at vælge en erhvervsuddannelse. Derfor er det helt rigtigt set, at svendebrevet bør give adgang på linje med studentereksamen på en række relevante uddannelser, siger Jesper Beinov.
Mere, der kan og bør gøres
Formålet med udspillet er, at flere skal søge en erhvervsuddannelse, og at det høje frafald på skolerne skal nedbringes.
Læs også: Kæmpe reform på plads: Milliard-indsprøjtning til erhvervsuddannelserne
Ifølge Jesper Beinov er der dog mange andre ting, politikerne kan og bør gøre:
– De her penge kommer til at gøre en enorm forskel på skolerne, men jeg håber, at regeringen følger op med initiativer, der kan sikre, at flere elever får øjnene op for erhvervsuddannelserne. F.eks. er der behov for at styrke den praktiske læring i folkeskolen, så alle elever kommer i erhvervspraktik. Og så er der behov for, at adgangskravet til gymnasiet hæves til karakteren 7. Alt for mange vælger automatisk gymnasiet i dag og bruger ikke deres studentereksamen efterfølgende, siger han.
Mere tidssvarende udstyr og større kvalitet i undervisningen
Også i DI er der glæde at spore:
– Det er helt fantastiske nyheder. Både for erhvervsuddannelserne og for virksomhederne, som har brug for flere faglærte med kvalifikationerne i orden, men i særdeleshed også for de lærlinge og elever, der kan se frem til mere tidssvarende udstyr og større kvalitet i undervisningen, siger Signe Tychsen Philip, underdirektør for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser i DI.
Hun understreger, at det er afgørende, at der fokuseres benhårdt på at sikre attraktive og bæredygtige uddannelsesmiljøer, der kan bidrage til flere faglærte med kvalifikationer til fremtidens arbejdsmarked – og især til den grønne og digitale omstilling.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';