Regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har netop indgået en aftale om en reform af universitetsuddannelserne.
Aftalen indebærer bl.a., at 30 % af de studerende på kandidatuddannelserne fremover skal gå på enten en erhvervskandidatuddannelse eller en af de nye og kortere kandidatuddannelser.
Læs også: Mangel på faglærte: Disse kommuner bliver hårdest ramt
Og så prioriteres fra 2025 300 mio. kroner stigende til 400 mio. kroner årligt i 2030 og frem til erhvervsuddannelserne, herunder SOSU, med henblik på at løfte kvaliteten på uddannelserne.
– Regeringen arbejder på at skabe endnu bedre erhvervsuddannelser. Med denne aftale bliver der for eksempel mulighed for at sikre mere moderne udstyr til skolerne, give lærerne efteruddannelse eller understøtte en bedre kobling mellem grundskole og erhvervsuddannelse. Senere på året vil jeg præsentere regeringens konkrete forslag, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Største reform i mange år
Mens Ingeniørforeningen kritiserer den netop indgåede politiske aftale, så er Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, meget tilfreds med uddannelsesaftale:
– Jeg vil godt rose regeringen og folketinget for at have været modige. Guderne skal vide, at det ikke er let at udfordre det bestående på det her område, selvom der kan være gode grunde til det. Og det her er potentielt den største reform af det danske uddannelsessystem i rigtig mange år, som omfatter hundredvis af uddannelser, siger Jesper Beinov og glæder sig netop over aftalens erhvervsrettede fokus:
Læs også: Toårig uddannelse skal klæde smv’ere bedre på til mere bæredygtighed
– Vi har brug for mennesker, der kan bidrage til den praktiske udførsel af f.eks. energieffektiviseringen og den grønne omstilling i stedet for at være studerende i et system, der er rettet mod det fåtal, der vil være forskere. Til gengæld lægger aftalen op til, at man i højere grad dygtiggør sig løbende via efteruddannelse hele livet, og det har vi brug for, siger han.
Erhvervskandidater og udenlandske studerende
Jesper Beinov glæder sig også over styrkelsen af retningen som erhvervskandidat, hvor uddannelsen kan tages på deltid parallelt med et job. Desuden har aftalen den ambition, at op mod halvdelen af erhvervskandidaterne skal besættes af udenlandske studerende:
– Efterspørgslen efter medarbejdere ude på virksomhederne er enorm, og flere i job under uddannelse vil give os flere tusinde årsværk på arbejdsmarkedet og millioner af ekstra timer til gavn for samfundet. Hvis vi desuden kan tiltrække flere dygtige, udenlandske studerende, der kan afhjælpe vores mangel på arbejdskraft, vil det være meget positivt, siger han.
Havde gerne set endnu flere penge
Men om den årlige vitaminindsprøjtning til erhvervsuddannelserne på 300 mio. kroner fra 2025 – stigende til 400 mio. kroner i 2030 – siger Jesper Beinov:
– Det er et yderst tiltrængt rygstød og fantastisk positivt, at politikerne nu hiver tegnebogen frem. Vi havde dog gerne set endnu flere penge, fordi erhvervsuddannelserne desværre er blevet systematisk udsultede gennem årene. Derfor er det stadig vigtigt, at regeringen afsætter flere midler ifm. finansloven for næste år.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';