Rapport: Parcelhuse udleder over dobbelt så meget CO2 som andre boligområder

Ifølge Concito kræver klimakrisen et opgør med traditionelt boligbyggeri og anbefaler, at der bygges mindre, tættere og højere - i træ.
Siden 1960 er et gennemsnitligt, dansk parcelhus næsten fordoblet i størrelse og er i dag over 200 m2. I samme periode er danskerne generelt blevet bedre til at spare på energi til lys og varme, men det opvejer ikke klimaaftrykket for den betydelig større mængde byggematerialer, der skal til de store huse, lyder det fra Concito. Foto: Concito.
Siden 1960 er et gennemsnitligt, dansk parcelhus næsten fordoblet i størrelse og er i dag over 200 m2. I samme periode er danskerne generelt blevet bedre til at spare på energi til lys og varme, men det opvejer ikke klimaaftrykket for den betydelig større mængde byggematerialer, der skal til de store huse, lyder det fra Concito. Foto: Concito.

Nybyggede huse bliver stadig større, og især parcelhusene vokser. Og selvom det kan være godt for beboerne, så er det skidt for klimaet, påpeger tænketanken Concito og henviser til deres seneste rapport:

– Antallet af kvadratmeter er klart den faktor, der fylder mest i de samlede udledninger fra en bolig. Desuden optager de areal, der kunne være brugt til andre gode formål i byområderne som grønne parker, natur og biodiversitet, siger programchef Peter Andreas Norn, Klimalaboratoriet i Concito.

Læs også: Vi bygger mere og større: 28 indsatser skal føre cirkulære tanker til handling

– Derfor skal vi have vendt trenden væk fra større parcelhuse. Vi skal bygge mindre, men også tættere og højere, og så skal vi bruge mere CO2-venlige byggematerialer som træ, tilføjer han.

Større byudviklingsprojekter kan spare mange tusind tons

I rapporten ‘Analyse af CO2-udledningen for forskellige typer byudvikling’ analyses tre eksempler på byudviklingsprojekter: Et parcelhusområde, et række- og punkthusområde og et område, hvor tidligere industribyggeri konverteres til bolig.

Rapporten viser, at parcelhusområdets CO2-udledning er dobbelt så stor som de to andre områder.

Peter Andreas Norn vurderer, at kommunerne har stor mulighed for at påvirke udledningerne fra byudviklingsområder. Det kan ske ved at begrænse antallet af kvadratmeter, stille krav til materialer, reducere et områdes samlede størrelse samt sørge for gode kollektive transportforbindelser og cykel-og gangstier.

En aktiv fysisk planlægning er et vigtigt kommunalt værktøj i klimaindsatsen og i en kommende helhedsorienterede arealplanlægning, siger han:

– Kommunerne spiller en nøglerolle i at stille krav til fremtidens bæredygtige bydele. Der kan spares mange tusind ton i hvert eneste større byudviklingsprojekt, hvis man tager de rigtige beslutninger i tide.

Samarbejde med presset Region Hovedstaden

Region Hovedstaden er arealmæssigt den mindste region med flest indbyggere pr. m2, og samtidig er det den region, der forventes at få den største befolkningsvækst frem mod år 2040:

– Det er helt afgørende, hvordan vi her i Region Hovedstaden anvender de knappe arealer og ressourcer i fremtiden. Derfor er vi gået i sammen med Concito om at belyse CO2-udledninger fra nye byområder, så vi og kommunerne kan begrænse vores udledninger i fremtiden, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj i Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden vil dele rapportens konklusioner med kommunerne gennem Klimaalliancen, hvor fokus er at understøtte implementeringen af de kommunale klimaplaner.

Rapporten ‘Analyse af CO2-udledningen for forskellige typer byudvikling’ er udarbejdet af konsulenthuset Viegand Maagøe for Concito i forbindelse med projektet ‘Fremtidens Arealanvendelse’. Rapporten er finansieret af Region Hovedstaden og kan downloades her.

Relateret indhold