I Raunstrup netop offentliggjorte regnskab lyder omsætningen på 750 mio. kroner og resultatet på mio. kroner.
Og ifølge adm. direktør Søren Kristensen lever det på ingen måder lever op til forventningerne.
Læs også: Taasinge Elementers CEO siger tak for nu
Regnskabet skal dog ses i lyset af en række økonomiske prioriteringer i det seneste regnskabsår samt en enkelt fejlslagen byggesag:
– Resultatet afspejler, at vi har valgt at investere massivt på flere fronter. Vi havde en forventning om et resultat på 18 mio. kroner og tilmed med en noget lavere omsætning, så selvfølgelig er det endelige resultat ikke tilfredsstillende. Det positive er, at de investeringerne, der er foretaget, er for at stå så stærkt som muligt fremover, og derfor ser vi meget positivt på fremtiden, siger han.
Stor investering på den grønne front
Det helt store investeringsfokus har været på grøn omstilling samt medarbejderstaben, hvor alle processer er gennemgået og optimeret – bl.a. gennem nye IT-systemer, men især med nedbringelse af CO2-udledningen er der taget store skridt i den rigtige retning, fortæller Søren Kristensen:
– Grøn omstilling er essentielt, det siger sig selv, og derfor har vi valgt at investere stort på den front. Ombygning af biler med fokus på minimering af CO2-udledning, ændring af varmekilder og kør-grønt-kursus for medarbejderne er nogle af tiltagene, der betyder, at vi går styrket ud af 2022, hvor vi i samarbejde med vores kunder har taget store skridt i en mere bæredygtig opgaveløsning. Det er også noget, der gør en forskel i dagligdagen.
Risikominimerer med 3 virksomheder
Søren Kristensen fortæller videre, at investeringerne gælder alle tre Raunstrup-virksomheder – Raunstrup Tømrer, Raunstrup Byggeri og Raunstrup Bygningsservice.
Læs også: Aarsleff fortsætter fremgangen – og opjusterer forventningerne
Opdelingen af virksomheden er dels for at gøre det gennemskueligt for såvel kunder som ansatte, dels for at risikominimere i en lunefuld branche:
– Det er en stor styrke for virksomheden, at vi har de tre ben, som giver at mere centreret fokus i de enkelte enheder. Samtidig spreder vi så at sige risiciene ud. Der er selvfølgelig klart, at målet er, at alle tre altid skal performe optimalt, men der vil ofte være forskel i resultaterne. Og sidste år så vi, at det var vores byggeridivision, der efter nogle trange år, leverede et rigtig flot resultat, forklarer Søren Kristensen.
Lavere forventninger og stolt af medarbejderne
Ifølge Raunstrup bliver 2023 et svært år for hele branchen, og derfor har koncernen valgt at nedjustere forventningerne til omsætningen for 2023.
I stedet vil de fokusere på bundlinjen, som skal øges med 10 mio. kroner i forhold til 2022, og optimismen er stor.
Læs også: Christian Listov-Saabye stopper som øverste chef i Artelia
For en solid ordrebeholdning og medarbejderinvesteringer med screeninger af alle medarbejdere indenfor dansk og IT-kundskaber og efterfølgende uddannelse, kurser og uddannelse bevirker, at positionen er styrket, siger Søren Kristensen:
– Det er gået utrolig stærkt de seneste år i byggebranchen. Så jeg tror egentlig, at det er sundt, at tempoet sættes lidt ned. Samtidig er vi kommer styrket ud af året, for vi står med en stærk medarbejdergruppe, der er vores klart største aktiv. Det er dem, der kan løfte vores bundlinje, og derfor har vi investeret massivt i dem.
Han uddyber:
– Vores medarbejderomsætning er lav. Det giver en kontinuerlig høj faglighed og sikrer stærke ambassadører for vores Raunstrup-DNA, der handler om ansvarlighed, ordentlighed og kvalitet. Uden medarbejdernes store arbejde ville vi aldrig have stået i den styrkede position, som vi gør, så jeg er utrolig stolt af vores medarbejdere.