Vilde planer: Vil have endnu mere metro – også på tværs af Øresund

Forligskreds på Københavns Rådhus igangsætter undersøgelse af nye metrolinjer, som på sigt skal binde hele hovedstaden sammen. Med en linje til Malmø vil metroen blive den første mellem to lande.
Metroen har åbnet nye dele af København op og gjort det lettere, mere effektivt og mere klimavenligt at rejse fra den ene ende af hovedstaden til den anden. Foto: Gettyimages.
Metroen har åbnet nye dele af København op og gjort det lettere, mere effektivt og mere klimavenligt at rejse fra den ene ende af hovedstaden til den anden. Foto: Gettyimages.

Siden 1990 er der kommet mere end 184.000 flere borgere i Københavns og Frederiksberg Kommune, og væksten forventes at fortsætte i de kommende årtier.

Derfor afholdte Københavns Kommune i efteråret 2022 en idefasehøring for en mulig metrolinje, M5. Her blev præsenteret forslag til løsninger for, hvordan en ny metrolinje kan understøtte byudviklingen i nye områder på Refshaleøen, Lynetteholm og Kløverparken.

Læs også: Giv agt: Vejdirektoratet sætter gang i renovering af 22 broer og tunneler

Men én ekstra metrolinje er åbenbart ikke nok, for nu ønsker forligskredsen bag Lynetteholm metro til alle bydele, og derfor vil partierne igangsætte en undersøgelse af nye mulige metrolinjer.

Det kan for eksempel være til Nordvest/Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Valby, Amager, Frederiksberg og Hvidovre. Og også til Malmø, hvis der kan findes ekstern finansiering.

– Metroen er med til at gøre København til en af verdens bedste byer at bo og leve i. Derfor er det kun naturligt, at så mange københavnere ønsker at få en ny metrolinje til netop deres bydel. Jeg deler ønsket om, at vi får mere metro i København, og jeg er derfor glad for, at vi er et bredt flertal på rådhuset, der er enige om, at vi nu skal undersøge, hvordan vi i fremtiden kan udvide vores fantastiske metrosystem til glæde for københavnerne og klimaet, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).

Nye muligheder for finansiering

Sideløbende med undersøgelsen af mere metro igangsættes et arbejde med at undersøge nye muligheder for at finde finansiering til ny infrastruktur i København.

Tidligere er M1, M2, Nordhavns- og Sydhavnsmetro primært blevet finansieret af byudvikling, passagerindtægter samt direkte bidrag fra Københavns Kommune og til dels staten.

Læs også: Stormflod: Diger, mure og sluser skal beskytte borgerne i Køge

Medmindre der kommer flere statslige midler fra Folketinget til kollektiv trafik, så er det forventningen, at metro til den nye bydel i Østhavnen også primært skal finansieres via byudvikling i Østhavnen, passagerindtægter og af bidrag fra private grundejere i området og Metroselskabet.

Mulighederne for finansiering af nye metroforbindelser via byudvikling er dog begrænset, fordi der ikke er ret mange ledige arealer tilbage i København. Derfor er det netop centralt at undersøge mulige finansieringsmodeller for mere metro, lyder det fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen.

Undersøgelser klar i starten af 2025

Før undersøgelserne af mere metro og finansieringsmuligheder kan igangsættes, skal de formelt besluttes i Borgerrepræsentationen i juni, hvor også de ca. 2,5 mio. kroner til undersøgelserne skal bevilliges.

Undersøgelsen af mere metro gennemføres af Metroselskabet, mens undersøgelsen af nye muligheder for finansiering gennemføres af Økonomiforvaltningen.

Begge undersøgelser forventes at ligge klar i starten af 2025.

Relateret indhold