PFAS
- PFAS (per- og polyfluoroalkyl-stoffer) består af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950’erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
- PFAS findes på verdensplan i miljøet, i fødevarer og i blodet hos mennesker og i modermælk. De er alle til stede meget længe i miljøet på grund af den stærke kulstof-fluorbinding (C-F bindingen), og de bioakkumulerer især i fugle, fisk og pattedyr.
- PFAS har været brugt lige fra fødevareemballage, brandslukningsskum til overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling. Da PFAS er uhyre stabile og ikke nedbrydes, kan de måles i lave koncentrationer i blodet på befolkningen overalt i verden. PFAS er uønsket i miljøet, og deres helbredseffekter skaber bekymring.
- Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Små 15.000 danske grunde mistænkes for at være forurenet med PFAS. Det miljøfarlige og kræftfremkaldende stof, som især er sat i forbindelse med brandøvelsespladser, hvor brandskummet har forurenet jorden. Men som indgår i så mange forbrugerprodukter, at kilderne til forureningen kan være rigtig, rigtig mange.
Opgaven med at rense den forurenede jord er derfor stor og muligvis gigantisk i takt med at, man får styr på, hvor mange forskellige varianter af PFAS, der skal renses for og til hvilket niveau.
Samtidig skal der findes en egnet rensemetode. Og sidstnævnte er der nu et bud på fra en håndfuld virksomheder med miljøvirksomheden Norecco i spidsen. Den er også et projekt støttet af Miljøministeriet, og er både mere bæredygtig og billigere end andre potentielle metoder til rensning af store mængder PFAS forurenet jord, lyder det fra aktørerne bag.
Rensmetoden tager afsæt i erfaringer fra svenske rensemetoder af PFAS i vand. Når luftbobler bevæger sig fra bunden af et bassin og op til vandets overflade, vil de på vej op til overfladen opsamle PFAS – fordi den ene ende af PFAS molekylet gerne vil være i luft og den anden ende gerne vil være i vandet.
Sådan får jorden et skumbad PFAS
Luftboblerne samles i et skumlag med koncentreret PFAS på vandets overflade. Her indsamles det bliver derefter destrueret. På samme måde vil det danske renseprojekt trække PFAS molekylerne ud af jorden.
– Vores metode går ud på at lave en såkaldt slurry, som er en cocktail af vand og jord, hvortil der tilsættes luft. Herefter vaskes PFAS ud af jorden, så vi ender med at stå med et frasepareret og meget opkoncentreret PFAS skum, fortæller Helena Hinrichsen, Head of R&D hos Envytech Solutions.
Den svenske virksomhed har i en årrække brugt metoden til rensning af PFAS forurenet vand fra f.eks. brandskoler og deponeringsanlæg i Sverige og andre europæiske lande.
– For at frigive PFAS i jorden skal vi formentlig bruge et tilsætningsstof, og undervejs i projektet afprøver vi også forskellige metoder til at recirkulere vand og evt. tilsætningsstoffer, siger hun.
– Skummet udgør metodens restprodukt, som skal destrueres, og i den fase gælder det selvfølgelig om at finde den bedst mulige løsning, både når det gælder miljø, bæredygtighed og økonomi.
Ler-jord er specielt udfordrende
En stor del af jorden i Danmark består af moræneler, og det kræver en helt særlig behandlingsmetode at komme i kontakt med alle lerpartikler og dermed alle PFAS stofferne i jorden. Og det er netop projektets formål at finde den bedst egnede metode i forhold til både jordtype og PFAS-sammensætning.
– Lige nu eksisterer der kun analysemetoder til at spotte under 100 af de mere end 12.000 PFAS stoffer. Vi vil gerne sikre os, at jorden også bliver renset for den bagvedliggende pulje af stoffer. Derfor har vi også den danske virksomhed Eurofins Miljø med i projektet, da de har analyseredskaber og metoder til at sikre, at vi ved om der er PFAS i jorden efter behandling, understreger Norreccos udviklingschef, Jette Bjerre Hansen.
Jorden til forsøgene kommer fra forskellige forurenede lokaliteter i Danmark. Egnet jord til projektet findes i samarbejde med Miljøstyrelsen, de danske regioner og private bygherrer.
Kæmpe opgave
PFAS betegnelsen dækker over mere end 12.000 organiske fluor-stoffer med forskellige kemisk-fysiske egenskaber. Stofferne er svære at nedbryde, og de skyr vand og fedt, hvilket gør det særligt udfordrende at opfinde en egnet behandlingsmetode mod PFAS forurening.
– Vi har sandsynligvis kun set toppen af isbjerget, når det gælder PFAS forurenet jord, og lige nu eksisterer der hverken veldokumenteret teknologi til at rense jorden eller velafprøvede analysemetoder, der tager højde for de tusindvis af forskellige PFAS stoffer, der kan være i spil, siger Jette Bjerre Hansen, udviklingschef hos Norrecco.
– Hvis vi ikke får styr på, hvordan vi skal rense jorden, og ikke mindst hvordan vi får overblik over, om der er PFAS stoffer tilbage efter rensning, så risikerer vi at skabe en ny forurening, når jorden sendes videre. Derfor har vi allieret os med nogle af de virksomheder, der besidder den stærkeste viden, både når det gælder analyse, dokumentation, oprensningsmetode og teknisk udstyr, fortæller udviklingschefen.
Projektet løber over en 1½-årig periode og er støttet af MUDP – Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljøministeriet.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';