Bygningsreglementets nye klimakrav
- – De endelige bestemmelser om klimakrav til nybyggeri vil træde i kraft i Bygningsreglementet fra den 1. januar 2023.
- – For nybyggeri skal bygherre dokumentere bygningens samlede klimapåvirkning med en livscyklusvurdering (LCA) for at opnå ibrugtagningstilladelse for bygningen.
- – For nybyggeri over 1.000 m2 indføres en øvre grænseværdi for CO2-udledning på 12,0 kg CO2-eq pr. m2 pr. år.
- – Fra 2025 vil der i Bygningsreglementet blive indført en grænseværdi for alt nybyggeri uanset størrelse, så længe det er omfattet af energirammen.
Det bliver en helt ny situation, bygherrer, rådgivere og materialeproducenter befinder sig i fra årsskiftet, når de nye klimakrav i bygningsreglementet træder i kraft. Fra da af skal de kunne beregne og dokumentere klimadata for de fleste nye bygninger og dermed for de materialer, der indgår. Derudover skal de overholde et CO2-loft for større bygninger.
Tidligere har Build anbefalet, at der bør anvendes produktspecifikke data for at sikre korrekte beregninger – dvs. klimadata for de specifikke produkter i stedet for generiske data, da man herved får en mere korrekt beregning af bygningens klimapåvirkning, lyder vurderingen. Og som årsskiftet nærmer sig efterspørger flere bygherrer og rådgivere nu også præcise data om materialers CO2-udledning fra producenterne.
Det har man blandt andet bemærket hos arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco:
– I flere og flere byggeprojekter har det en enorm betydning, om byggematerialer har produktspecifikke EPD’er (miljøvaredeklarationer, red.) eller ej. Vi har allerede set mange eksempler på materialer, der fravælges, fordi der ikke er konkrete klimatal på deres produkter. Den tendens vil kun stige i 2023, så vi må bare erkende, at de rette CO2-tal er blevet et konkurrenceparameter, fortæller Magnus Smith, der er bæredygtighedsingeniør hos Sweco.
Mere retvisende CO2-udledning
Til at dokumentere bygningens samlede miljøprofil anvendes i Danmark primært beregningsværktøjet LCAByg, der som udgangspunkt anvender generiske data fra den tyske database Ökobau.
Udfordringen her kan dog være, at CO2-værdierne fra databasen i nogle tilfælde er højere end de tilsvarende tal for materialer produceret på det danske marked. Blandt andre Sofie Melchior Karlson Thanning, der er civilingeniør og LCA-specialist hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras, fremhæver vigtigheden af produktspecifikke klimadata for at kunne lave korrekte beregninger:
– De produktspecifikke EPD’er anvendes til at dokumentere en mere retvisende CO2-udledning for produkterne. I de fleste tilfælde har de produktspecifikke EPD’er en lavere CO2-udledning end det generiske data, der bruges i LCAByg, siger hun.
Danske tal lavere end de tyske
For Rockwool stenuldsisolering kan generiske data være op til fem gange højere end de produktspecifikke klimadata for produkter, der er tilgængelige på det danske marked. Derfor valgte materialeproducenter – som flere andre – i starten af året at frigive produktspecifikke og tredjepartsverificerede EPD’er for en stor del af deres isoleringsprodukter:
– Vi er helt enige i behovet om specifikke data for de enkelte materialer for at kunne opfylde de nye klimakrav i Bygningsreglementet. Derfor har vi valgt at stille konkrete, danske data til rådighed for at hjælpe vores kunder til at lave mere korrekte livscyklusberegninger og ikke mindst overholde grænseværdierne, fortæller Christian Kofod, der er Sustainability Manager hos Rockwool Danmark og fortsætter:
– Efter den grønne omstilling af vores to danske fabrikker i 2021 er vores danske tal meget lavere end de tal, der er hentet fra det tyske marked.
EPD’er fjerner risiko for fejl
Når rådgiver og bygherre skal forholde sig til de konsekvenser, som valget af de enkelte byggematerialer har for den samlede klimaberegning for bygningen, bør integrationen af de forskellige EPD’er i LCA-værktøjet i praksis desuden gøres så enkelt og hurtigt som muligt, Sofie Melchior Karlson Thanning fra Niras:
– Det, at producenterne laver EPD’er, der kan indsættes direkte i LCAByg, fjerner risikoen for fejl ved manuel indtastning og sparer samtidig gevaldig meget tid. Da vi for eksempel skulle indsætte otte af Rockwools EPD’er til renoveringen af deres hovedkvarter, så tog det sammenlagt et par minutter. Typisk vil det tage omtrent 15 minutter manuelt at indtaste bare én enkelt EPD. Et vigtigt konkurrenceparameter for byggematerialer vil i det nye år således blive, om der findes en lettilgængelig, digital, produktspecifik EPD eller ej.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';