Arealerne i den sydlige del af Aarhus havn er populære og flere boliger og erhvervsbyggerier skyder op. Netop nu er der taget første spadestik på endnu et stort byggeri. Det er nu døbt Akson, og den 75.000 kvm. store bygning skal stå klar i 2025.
– Sydhavnskvarteret er et af Aarhus’ allermest spændende byudviklingsområder. Aldrig kedeligt. Det er en del af stedets DNA, som vi skal bevare som et nyt, attraktivt by- og erhvervsområde. Her vil komme arbejdspladser, hoteller, cafeer, restauranter og en stærk bypuls, siger borgmester Jacob Bundsgaard.
De 50.000 kvm er allerede lejet ud og ifølge entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard og pensionskassen PKA, der står for udviklingen af det meste af det nye kvarter, er der bud efter lejemålene.
– Vi har en lang række af spændende lejere på plads allerede. Det drejer sig om aktører inden for erhverv, kultur, restauration, hotel og uddannelse, og interessen for de resterende ledige kvadrater vokser dag for dag og vil formentlig kun tage til jo nærmere indflytningsdatoen, vi kommer, siger salgs- og udviklingschef i A. Enggaard Peter Thorsgaard.
Blandt de virksomheder, der rykker ind, når Akson åbner, er Kromann Reumert, NIRAS og AART architechts.
– Med Sydhavnskvarteret vil vi skabe en bydel, hvor du ikke bare arbejder, men hvor du også lever. Det har været vigtigt for os at videreudvikle den nerve af kunst og kultur, der præger området, så Akson og den omkringliggende bydel ikke bare bliver et almindeligt kontorområde, men et sted der summer af liv hele døgnet, siger ejendomschef i PKA, Nikolaj Stampe.
Foruden Akson kommer A. Enggaard og PKAs del af Sydhavnskvarteret til at bestå af blandt andet de to hoteller Guldsmeden Hotels og Moxy samt nye lokaler til spillestedet Train og Det Jyske Kunstakademi, Aarhus Billedkunstcenter, VIA, Li