Bofællesskaber tiltrækker de veluddannede, børnefamilier og kvinder. Det viser et nyt forskningsprojekt, som dykker ned i de efterhånden så efterstræbte bofællesskaber med en kortlægning af, hvem der bor i bofællesskaberne, hvilke boliger de bor i, hvor bofællesskaberne ligger m.v.
Bag projektet står Build Aalborg Universitet, Bofællesskab.dk og Falkenstjerne Fælles, mens Realdania har ydet økonomisk støtte.
I projektet forstås bofællesskaber som bebyggelser, der rummer både en fysisk og en social dimension, herunder fælles fysiske faciliteter og fælles sociale aktiviteter. Der skelnes mellem følgende typer af bofællesskaber:
– Aldersblandede bofællesskaber (individuelle boliger, som rummer fælles faciliteter, f.eks. et fælleshus med storkøkken, hvor der jævnligt afholdes fælles middage eller andre sociale arrangementer)
– Seniorbofællesskaber (som ovenfor, men typisk kun for beboere over 55 år, uden hjemmeboende børn)
– Kollektiver (boliger uden eget køkken, der i juridisk forstand ikke udgør selvstændige boliger, men deler en række fællesfaciliteter, herunder køkken)
– Økosamfund (individuelle boliger, kombineret med fælles faciliteter og fællesskab på tværs af boligerne, med ambition om at integrere bosætning, arbejdspladser, fritids- og kulturliv, og med stor fokus på bæredygtighed og kredsløb).
Læs også: Bofællesskab til enlige forældre på tegnebrættet i København
Stort hul mellem udbud og efterspørgsel
Det der tiltrækker ved bofællesskaber, er bl.a. fællesområder, fællesspisning og fællesaktiviteter, som alle sammen tilføjer en mere bæredygtig dimension til det daglige liv og som samtidig forebygger den ensomhed, der er en af vores store samfundsudfordringer, viser analysen.
Stig Hessellund, projektchef i Realdania, siger:
– Selvom rapporten viser, at der bygges flere og flere bofællesskaber, så er der stadig i dag et meget stort hul mellem udbud og efterspørgsel. Rapporten bidrager med vigtig og brugbar viden om bofællesskaberne, boligerne og de mennesker, der bor i dem. En viden som kommuner, borgere, udviklere og boligselskaber kan få gavn af, når der skal udvikles og etableres bofællesskaber i fremtiden.
I og omkring store byer
Selvom bofællesskaber bliver mere og mere udbredt i Danmark, udgør de omkring 10.000 boliger kun 0,3 % af den samlede danske boligmasse på 2,7 mio. boliger (tal fra 2021).
Men hvem er det så, der bor i bofællesskaberne – og hvor ligger de?
Kortlægningen viser, at der ved udgangen af 2021 fandtes over 400 bofællesskaber i Danmark med omkring 10.000 boligenheder. Heraf er 152 aldersblandede bofællesskaber med 3.400 boligenheder og 235 seniorbofællesskaber med 5.500 boligenheder.
De danske bofællesskaber er både placeret i små, mellemstore og store byer. Størsteparten (40 %) befinder sig i pendlingszonerne omkring hovedstadsområdet og i de store byers omegn, mens kun en mindre del (4 %) af bofællesskaberne ligger i landets yderkommuner.
Børnefamilier udgør i dag hele 46 % af dem, der flytter ind i bofællesskaber, mens der også er en overrepræsentation af enlige med børn og par med børn i de aldersblandede bofællesskaber og økosamfundene.
Beboerne med lange videregående uddannelser og professionsuddannelser er overrepræsenterede og arbejder sig – i forhold til befolkningen som helhed – hver måned til høje lønninger.
Bofællesskaberne bebos desuden af overvejende etnisk danske beboere hvoraf mange er kvinder. Til gengæld er få beboere fra ikke-vestlige lande (1 % i bofællesskaberne mod 9 % på landsplan).
Størsteparten af bofællesskaberne i Danmark rummer mellem 10 og 30 boliger.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';