Producenten af byggemateriale, Holcim, står bag mærker i byggesektoren som ACC, Aggregate Industries, Ambuja Cement, Disensa, Firestone Building Products, Geocycle, Holcim, Lafarge og Malarkey Roofing Products og beskæftiger mere end 70.000 medarbejdere rundt om i verden.
Virksomheden er nu annonceret, at den har investeret i den danske 3D-betonprint-virksomhed, Cobod International.
Siden 2019 har Holcim og Cobod samarbejdet tæt om beton til 3D-printede betonvindmølletårne lavet for General Electrics vindmølleselskab. Yderligere har Holcim og Cobod haft stor succes med at samarbejde om en række innovative byggeprojekter, blandt andet verdens første skole 3D-printet i beton i Malawi og Afrikas største 3D-printede husprojekt i Kenya.
– Hos Holcim udvider vi løbende vores udvalg af byggeløsninger for at bygge smartere og bedre, så vi kan forbedre levestandarden for alle på en bæredygtig måde. Vi ser frem til et forsat stærkt samarbejde med Cobod, siger Edelio Bermejo, R&D direktør hos Holcim.
Et globalt stjernehold
Cobod har solgt mere end 50 printere på verdensplan, og virksomhedens printere findes nu på alle seks beboelige kontinenter. Fordelene ved at anvende 3D betonprint er blandt andet, at der kan bygges meget hurtigere med lavere lønomkostninger og større frihed med hensyn til, hvordan byggeriet udformes. Derudover generer processen meget mindre affald end konventionelt byggeri, fordi man kun printer materialer præcis der, hvor man har brug for dem.
– Jeg er stolt af, at Holcim har sluttet sig til os som investor. Holcim har i årevis været en meget vigtig partner for os, og deres fokus på at gøre byer grønnere, bygge smartere infrastruktur og forbedre levestandarden er godt afstemt med vores mission hos Cobod, siger grundlægger og direktør i Cobod, Henrik-Lund Nielsen, og tilføjer:
– Med Holcim ombord dækker Cobod nu endnu bedre distribution, applikationer og materialer inden for 3D-beton byggeri. Vores industrielle strategiske investorer består nu af GE, PERI, Cemex og Holcim – et globalt stjernehold af virksomheder med interesser indenfor 3D-betonprint, og sammen vil vi være i stand til at forme og accelerere brugen af 3D-betonprint i byggeriet.