En helt ny slags billige og bæredygtige støjskærme er under udvikling på DTU. Massive lerstampede vægelementer, som fremstilles af overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder.
Et “biprodukt”, der årligt produceres 10-15 mio. tons af i Danmark, og som typisk blot bortskaffes fra byggepladserne.
Nu undersøges det, om noget af overskudsjorden kan bruges til at bygge støjskærme, der kan begrænse støjgener fra motorveje og andre veje med høj støjbelastning. Jordvæggene kan spare råstoffer og sænke klimabelastningen fra de byggematerialer, som ellers bruges til at bygge støjskærme med.
Region Hovedstaden bag initiativet
Det er regionerne, der er myndighed på råstofområdet, og de ønsker en mere bæredygtig råstofforsyning. Hvor råstoffer udnyttes mere effektivt og i højere grad cirkuleres gennem øget genbrug og genanvendelse.
Derfor er Region Hovedstaden gået ind et initiativ, der forsøger at udnytte de enorme mængder overskudsjord. Sammen med DTU, Vejdirektoratet og tre private partnere tester man på DTU støjskærme fremstillet af den moræneler, der udgør hovedparten af overskudsjorden.
– Vi er nødt til at komme i gang med at finde alternativer til de råstoffer, som vi bruger, før de slipper op. Overskudsjord kan være et alternativ, og der er tilmed et stort potentiale i, at jorden kan bruges lige der, hvor den fjernes. Det mindsker den CO2-udledning, der ellers ville være ved transport og produktion af kendte byggematerialer, siger Jens Lind Gregersen, chefkonsulent i Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden.
– De fleste støjskærme fremstilles af stål, glas eller træ. Materialer eller elementer skal fremstilles og så transportes til de steder, hvor de skal opstilles. Det er betydeligt mere klimabelastende end at bruge lokal overskudsjord til at fremstille støjskærme, siger han.
Lag på lag af stampet ler
På Danmarks Tekniske Universitet, DTU, er der allerede lavet flere mindre prøveelementer af lerjord. En gruppe forskere og studerende har bygget en udendørs demonstrationsvæg på 2 x 3 meter.
Væggen bygges ved hjælp af teknikken “stampet ler”. Lag på lag af lerjord stampes i en form til et vægelement.
Målet er at kunne producere i større skala og fremstille en en væg, der er modstandsdygtig overfor vind og vejr.
– Der lægges skiftevis 15 cm tykke jordlag i formen, som så komprimeres. Og så lægges et nyt 15 cm lag ovenpå. Den færdige væg får en æstetisk smuk overflade med den synlige lagdeling, lidt ligesom jordlagene man ser ved kystskrænter, fortæller Jens Lind Gregersen
Ifølge Jens Lind Gregersen er ler et oplagt og stærkt byggemateriale, som vi har lang tradition for at bygge med i Danmark helt i op i nyere tid. Det er bare gået lidt i glemmebogen, men der er mange muligheder i materialet.
4-5 meter høje skærme med levetid på 30 år
– Udfordringen for et lerelement er især slagregn, der har det med at vaske de fine partikler ud af væggen. Men ellers er lervæggene er i sig selv stabile. Vi vil gerne kunne fremstille en støjskærm, der har op mod 30 års levetid, fortæller han.
– Og vi skal gerne op på vægge, der 4-5 meter høje. Vi skal også teste, om lervæggene kan stå selv, direkte på terræn, eller om de skal have et fundament af beton, som normale støjskærme.
Når projektet i mål er der store gevinster at hente. For klimaet og for en række aktører i byggebranchen. Hvis en bygherre f.eks. vælger at bortskaffe uforurenet overskudsjord til Lynetteholmen i København, så koster deponeringen i størrelsesordenen 100 kr. pr. ton. Dertil kommer så transportomkostninger på 2-4 kr. pr. ton pr. kilometer, lyder regnestykket fra Region Hovedstaden.
Kan jord bruges lokalt er der altså penge at spare – og CO2 besparelserne er enorme.
– I de testvægge, vi fremstiller lige nu, hentes overskudsjorden fra Frederikssund. Vi har beregnet, at de har et klimaaftryk på 5 kg CO2 pr. kubikmeter væg, og det stammer hovedsageligt fra transporten. Beton, som bruges til fundamenter i nogle støjskærme har eksempelvis 200-500 kg CO2 pr. kubikmeter. Byggematerialer som stål og glas har også langt højere CO2 udledninger end en lervæg, så klimaregnskabet er fantastisk godt for støjskærme af overskudsjord, siger Jens Lind Gregersen.
Vejdirektoratet: kan løse et stigende behov for støjafskærmning
Og når udviklingen af støjskærmene er i mål, så er vejen bogstaveligt banet for udbredelsen.
Hos Vejdirektoratet har man mange vejprojekter, hvor der håndteres overskudsjord i store mængder. Og man vurderer, at der er gode muligheder i projektet.
– Vi er altid interesseret i at anvende jorden fra anlægsprojekterne mest hensigtsmæssigt. Og der er et stigende behov for at etablere støjafskærmning, så det er meget interessant at undersøge, om vi kan benytte mere bæredygtige materialer i form af overskudsjord i vores støjskærme, siger Kasper Anias Møller, der er miljø- og naturansvarlig ved Vejdirektoratet.
Med i projektet er også tre private partnere. Entreprenørfirmaet Remco leverer jord til projektet, Holbøll leverer blandemaskiner og stampeudstyr til produktion af den stampede lervæg og arkitektfirmaet Thi og Dencker arbejder med designet af støjskærmene.
Projektet løber frem til udgangen af 2024.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';