Der har været talt om det i mange år, og mange indsatser sat i søen. Men lige meget har det hjulpet. Det er stadig ikke lykkedes at spore flere unge ind på de faglærte uddannelser. Et problem, som især håndværksbrancherne i lang tid har advaret mod. Derfor mangler vi i stigende grad faglærte håndværkere, og det bliver kun være de kommende år.
De seneste tal fra undervisningsministeriet viser, at søgningen til erhvervsskolerne er på de samme godt 20 procent – samme niveau som i foregående år.
Vi er desværre langt fra at nå målet om flere faglærte og det kommer til at koste vores samfund rigtig dyrt. Ikke mindst hvis vi skal lykkes med den ambitiøse grønne omstilling
Pernille Rosenkrantz-Theil, Børne- og undervisningsminister
I alt forlader knap 66.000 elever grundskolen. 72 procent af dem søger ind på en gymnasial uddannelse, mens 20 procent søger en erhvervsuddannelse. De resterende ønsker enten at starte på den forberedende grunduddannelse (FGU), den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) eller søger væk fra uddannelsessystemet.
Dermed er der fortsat langt til målet om, at 25 procent af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse, og ingen er i nærheden af 2025 målet om 30 procent af eleverne til den tid søger ind på en erhvervsuddannelse. En målsætning som blev opstillet med en politisk aftale tilbage i 2016.
Kun Region Nordjylland opfylder på nuværende tidspunkt målet. Her søger 25,6 procent af de unge en erhvervsuddannelse.
I landets folkerigeste region – Region Hovedstaden er den helt gal: Her er det kun 13,4 procent af de unge, der vælger at blive faglært.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil erkender fiaskoen.
– Vi er desværre langt fra at nå målet om flere faglærte og det kommer til at koste vores samfund rigtig dyrt. Ikke mindst hvis vi skal lykkes med den ambitiøse grønne omstilling, kommenterer hun tallene.
Ministeren erkender også, at det er hele opfattelsen af det faglærte område, den er gal med i folkeskolen.
– Jeg kan godt forstå, at de unge ikke vælger erhvervsuddannelserne, for de bliver stort set ikke præsenteret for andet end teoretiske fag i folkeskolen.
– Vi skal gøre det mere trygt at vælge en erhvervsuddannelse, blandt andet ved at gøre folkeskolefagene mere praksisorienterede og vi skal også se på, om der skal være flere praktiske fag i skolen
SMVdanmark: Håndværket er reelt i tilbagegang
Blandt landets erhvervsorganisationer er der stigende frustration og bekymring med de manglende unge.
– Allerede i dag har mange virksomheder svært ved at finde kvalificerede lærlinge, og det bliver desværre kun værre i fremtiden. Samlet set vil det koste det danske samfund milliarder i tabte ordrer, hvis ikke vi har de faglærte, vi skal bruge, siger Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark.
Situationens alvor er understreges af, at den stagnerende tilgang til erhvervsskolerne reelt dækker over en tilbagegang for håndværksfagene.
Ifølge en SMVdanmark analyse, havde tæt på 38 pct. af den voksne arbejdsstyrke en erhvervsuddannelse i 2008.
I dag er det godt 33 pct. Det betyder, at vi i dag har 150.000 færre faglærte, end vi ville have haft, hvis vi havde fået bremset faldet.
Hos SMVdanmark kalder tallene på handling.
Folkeskolen skal tættere på virkeligheden
Kasper Munk Rasmussen opfordrer til, at man for alvor får gjort fagene i grundskolen mere virkelighedsnære.
– Det skal være obligatorisk for alle elever at være i erhvervspraktik, ligesom 10. klasse i højere grad bør være placeret på erhvervsskoler. Desuden skal det være klart for eleverne, hvad fagene kan bruges til i praksis, fx ved at matematik kan foregå i samarbejde med en tømrer, der skal bygge et hus, siger han.
Det er dog også vigtigt at se i øjnene, at gymnasiet for mange unge er det naturlige valg, og de derefter vælger en uddannelse, som man kan bruge til at få et job. Derfor skal studenter informeres om mulighederne for en succesfuld karriere som faglært.
– De unge skal vide, at man sagtens kan starte på en erhvervsuddannelse med en studentereksamen i lommen. Vi skal have rollemodeller ud på gymnasierne, og vi skal have fat i den stigende gruppe af unge, der ender med aldrig at bruge deres studentereksamen til noget og i stedet udgør en ny gruppe af ufaglærte studenter, fortæller Kasper Munk Rasmussen.
Tekniq: Uden faglærte hænder – ingen grøn omstilling
Også hos Tekniq blinker advarselslamperne:
– Vi holder vejret, mens vi venter på tallene for de enkelte uddannelser, så vi kan se, om det er lykkedes at fortsætte fremgangen for ikke mindst vvs-energi- og elektrikeruddanelserne. For hvis ikke det er tilfældet, får vi udfordringer med at levere de faglærte hænder, som skal være med til at sikre den grønne omstilling og bane vejen til uafhængighed af russisk gas, siger Tina Voldby, underdirektør hos Tekniq Arbejdsgiverne, som repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Yderligere bekymrende er en tilbagegangen for EUX. En satsning, som i sin tid blev indført for at give unge mulighed for at kombinerer gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse og dermed udvide jobmulighederne.
I år vælger 30,8 procent af de elever, der søger ind på en erhvervsuddannelse, at tage den som EUX, det er et fald på 1,4 procentpoint i forhold til sidste år.
EUX er en overset mulighed
– Tallet viser, at de unge og deres forældre stadig ikke kender EUX-uddannelserne godt nok. Samtidig er det et tegn på, at uddannelsesvejlederne på folkeskolerne ikke er gode nok til at italesætte denne uddannelsesvej som et fremragende alternativ til en almindelig gymnasial uddannelse,” vurderer Tina Voldby.
– Vejledningen ude i folkeskolerne forbedres, så man ikke bare automatisk guider den altovervejende del af eleverne i retning mod gymnasierne. Og det vil kræve både et holdningsskifte, politisk handlekraft og markante investeringer, hvis ikke manglen på faglært arbejdskraft skal udvikle sig fra mærkbar til katastrofal de kommende år, siger Tina Voldby.
Dansk Metal: Satsningen har slået fejl – dybt beskæmmende
Hos Dansk Metal vurderer man, at den ringe søgning vil få store konsekvenser i det store perspektiv.
– Det er meget simpelt: Vi kan ikke redde planeten, hvis vi ikke får flere faglærte. Den grønne omstilling bliver jo ikke bygget bag et skrivebord. Det foregår ude i den virkelige verden, siger forbundssekretær Kasper Palm, der er ansvarlig for uddannelse i Dansk Metal.
Han fælder også en hård dom over de seneste års uddannelsespolitiske indsats:
– Det er dybt beskæmmende. I 2014 blev det aftalt blandt de politiske partier, at 30 procent af en årgang skal vælge erhvervsuddannelserne i 2025. Det har vi brug for som samfund. Men siden er stort set intet sket.
Han mener, at der bliver gjort alt for lidt for at bekæmpe uddannelsessnobberiet, som i hans øjne desværre stortrives blandt de unge mennesker og deres forældre.
Vi skal have værkstederne tilbage i folkeskolerne, og alle børn og unge skal i erhvervspraktik som en obligatorisk del af folkeskolen. Nu bliver politikerne nødt til at tage hårdere fat, siger Kasper Palm.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';