To danske arkitekter, Sebastian Aristotelis og Karl-Johan Sørensen fra den unge danske tegnestue, Saga Space Architects, var i 2021 på et længere ophold i det nordlige Grønland. Her testede de over en periode på knap fire måneder en kubeformet rumkonstruktion, som på sigt skal benyttes i rummet.
Arkitekterne har en vision om at gøre det muligt for mennesker at bo og leve i rummet. Derfor forsker de i at konstruere rumhabitater, som de tester i ekstreme miljøer, der minder om det, man bl.a. finder på månen.
Nu er det højteknologiske månehabitat Lunark så landet i Dansk Arkitektur Centers nye udstilling A Space Saga, som fra d. 12. februar til d. 4. september vil give et indblik i, hvordan mennesker vil kunne ikke blot overleve, men også trives i rummet. Udstillingen giver bl.a. eksklusiv adgang til tegnestuens månehabitat, aka astronautens bolig.
De to arkitekters knap 100 dages mission i minus 28 grader blev filmet til DR-dokumentarserien ‘Eksperimentet: 60 dage på månen’, hvor man undervejs i de seks afsnit bl.a. kan se dem blive meget klogere på, hvordan arkitekturen fungerede, og hvad det kræver at bygge en bolig et andet sted end på Jorden, hvor de mest basale ting som luft, stabile temperaturer, vand og mad ikke er tilgængelige, og derfor må gentænkes.
I bagagerummet på en rumraket
Selve habitatet er designet, så det kan være i bagagerummet på en rumraket. Inspireret af japansk origami kan Lunark-habitatet foldes sammen og igen udfolde sig til 750 % af sin sammenpakkede størrelse efter landing. Så det er kompakt under transport, men rumligt, når astronauter flytter ind på de 4,5 m2. Her arbejder, spiser, sover og dyrker astronauterne motion, indtil de igen lander på jorden.
Rumkonstruktionen havde man på forhånd bygget på et værksted hjemme i København, men det var et større arbejde at opstille konstruktionen i den grønlandske natur og løbende at modificere og indrette sig på de sparsomme kvadratmeter efterfølgende.
– Vi er arkitekter, der arbejder som håndværkere under ekstreme forhold. Der lå selvfølgelig et stort forarbejde hjemmefra i at gøre habitatet klar til missionen, men da først vi kom derop, skulle habitatet foldes ud og installeres på den frosne jord. Vi brugte også lang tid på at modificere habitatet indvendigt og indrette os med hylder og opbevaringsmøbler – ting, man ikke kunne forudsige hjemmefra, så det var lidt som et levende studie, siger arkitekt Sebastian Aristotelis, der er medstifter af Saga Space Architects.
– Når man bor på 4,5 m2, finder man løbende ud af at optimere pladsen. Hver en ledning bores op på væggen, og alt bliver ryddet af vejen, ellers bliver man hurtigt irriteret. På den måde var en stor del af projektet også en psykologisk test for at finde ud af, hvordan man agerer på så lidt plads i flere måneder. Det er nødvendigt for at forberede sig på at bo i rummet i fremtiden, har han bl.a. fortalt.
Læs mere under billedet…
Fremtidens rumarkitektur
Det er næsten 50 år siden, at der sidst har været mennesker på månen. Men med nye fremskridt i raketteknologi samt et voksende politisk fokus på rumrejser planlægger den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, at sende astronauter til månen i 2025. Det bliver den første bemandede månelanding siden 1972 – og med den første kvindelige astronaut ombord. Disse månemissioner bliver set som et vigtigt skridt på vejen mod at sende mennesker til Mars længere ude i fremtiden.
Men hvordan kan man bo på et sted, der er umådeligt mere barskt end selv et af de mest svært beboelige steder på jorden?
Saga Space Architects designer rumhabitater og arkitektur til ekstreme miljøer for at være forberedt til den dag, hvor rummet bliver tilgængeligt for den bredere befolkning. Derudover anvender SAGA løsninger fra rumindustrien til højteknologisk arkitektur på Jorden.
– I Dansk Arkitektur Center tror vi på, at arkitekturen skaber vores fysiske rammer for et bæredygtigt liv – om det er på jorden eller i det ydre rum. Når det gælder rumarkitekturen, er vi ganske flot repræsenteret i Danmark, særligt med den unge tegnestue SAGA Space Architects arbejder, som kan opleves i DAC, fortæller Tanya Lindkvist, programchef i Dansk Arkitektur Center.
Upåvirket ydeevne trods minus 28 grader
Bosch gik i efteråret 2020 ind i et samarbejde med Saga Space Architects, og værktøjsproducenten har derfor stillet et bredt udvalg af batteridrevet værktøj til rådighed for de grønlandsfarende. De afgørende kriterier for produkterne var sikkerhed og holdbarhed, lyder det fra Saga Space Architects.
– Når du er på Grønland – eller Månen for den sags skyld – er der to ting, som er altafgørende: Sikkerheden skal være i orden, og produkterne skal være driftssikre. Men der mangler viden om, hvordan el-værktøj fungerer under ekstreme temperaturer – f.eks. voldsom kulde. Vi talte med folk, som arbejder i frysehuse ned til minus 20 grader, men ikke i det niveau, der ventede os på Grønland, siger Sebastian Aristotelis.
Værktøjet de havde med omfattede bl.a. bore- og skruemaskine, vinkelsliber, rystepudser, stiksav og multicutter.
– Vi opbevarede alt vores værktøj i containere udenfor i minus 28 grader, men det virkede i samme øjeblik, vi satte batteriet i. Vores største bekymring, inden vi tog afsted, var, om batterierne kunne holde til kulden, men der var ingen forskel, modsat eksempelvis kameraerne, som stod af ved minus 18 grader, siger Sebastian Aristotelis og understreger, at produkterne performede lige så godt som hjemme på værkstedet i København, hvor Saga Space Architects før missionen arbejdede på rumkonstruktionen i seks måneder
Ifølge Sebastian Aristotelis var der markant forskel på det og at arbejde under de ekstreme forhold på Grønland med voldsom blæst og ekstrem kulde, hvilket også viste sig at forsinke opsætningen.
– Det, der tog en dag på værkstedet, tog 10 dage i Grønland. Planen var at sætte habitatet op på 9 dage, men det endte med at tage 30 dage, før vi kom helt på plads. Vi undervurderede simpelthen vores egen fysik i den ekstreme kulde og blæst. Ting gik så langsomt, og vi blev mere og mere udmattede, for der var ikke tid til hvile. Vi skulle bl.a. hamre 15 store jordankre på halvanden meter ned i den frosne jord ved håndkraft og skrue 800 bolte sammen med to lag handsker på, siger Sebastian Aristotelis.
Læs også her om tegnestuen BIG’s ambitioner om at bygge på månen.
Fremtidens astronaut skal være håndværker
Når man engang skal etablere en koloni på Månen, er det ifølge Sebastian Aristotelis helt afgørende, at de folk, man sender afsted, har stærke håndværksmæssige kompetencer:
– Det er vigtigt, at fremtidens astronaut også er en dygtig håndværker. Når man engang skal sende mennesker ud i rummet for at starte en koloni, skal man betragte det som en stamme sammensat af forskellige kompetencer. Det er dog helt centralt at have folk med, som også kan agere håndværkere. Én ting er, at habitatet skal bygges op og installeres, men en anden er, at man på sigt skal kunne klare sig selv, og det kræver nogle dygtige håndværkere. Der er hele tiden ting, som skal fikses, og der er ikke noget alternativ til at gøre det selv, siger han.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';