Månedens spadestik: Undergrundsbyggeri skal sikre København mod skybrud

Mens klimaudfordringer fylder meget i medierne og på politikernes dagsordener, gør vi klogt i forberede os på, at klimaet bliver varmere. Og med et varmere klima kommer flere og kraftigere skybrud.

Det forbereder man i sig i hvert fald på i København, der bare de seneste 10 år har oplevet flere oversvømmelser forårsaget af de stadigt voldsommere regnmængder – og med store og dyre konsekvenser til følge for byens og dens borgere.

Sammen har Københavns Kommune og Hofor (Hovedstadsområdets forsyningsselskab) planlagt ca. 430 skybrudsprojekter fordelt over hele byen.

Det er besluttet i skybrudsplanen, at skybrudsprojekterne vil sikre, at der maksimalt står 10 cm vand på overfladen i skelgrænsen mellem det offentlige og private rum ved en 100 årsregn. Løsningen er blandt andet at kombinere vandhåndtering på veje og pladser med skybrudsledninger under jorden, der tilsammen forsinker og leder vandet bort til søer og havnen.

Flere projekter er allerede gennemført, mens store anlægsopgaver venter endnu heriblandt Svanemøllen Skybrudstunnel, der skal afhjælpe oversvømmelser i den nordlige del af hovedstadsområdet ved at løbe fra kanten af Frederiksberg og fra Gladsaxe og Gentofte via København ud til spidsen af Nordhavnen med forbindelse til renseanlægget Lynetten – i alt 10 km tunnelrør.

Projektet forventes færdigt i 2030.

1,4 km lang tunnel klar om fire år

Knap så lange udsigten har anlægsprojektet i den sydlige del af hovedstaden, Kalvebod Brygge Skybrudstunnel, der forventes færdig i 2026.

NCC har netop taget første skridt i arbejdet med at etablere tunnelen, der skal anlægges fra Vodroffsvej/Gammel Kongevej, under Kødbyen og ud til Kalvebod Brygge. Tunnelen bliver ca. 1,4 km lang, og rørene på 2-3 meter i diameter kommer til at ligge ca. 20 meter nede i undergrunden, så der ikke vil være synlige spor på overfladen, bortset fra en pumpestation ved Kalvebod Brygge.

Tunnelen, der skal kunne opsamle skybrudsvand fra Frederiksberg Øst og Vesterbro og lede det videre ud i havnen, har kapacitet til gennemstrømning af 20 m3 vand per sekund svarende til 2/3 af Gudenåens vandgennemstrømning.

Projektet udføres for Hofor og Frederiksberg Forsyning.

44 huller, 20 meter ned

NCC’s hold til opgaven er flyttet ind på den første midlertidige hovedplads på Halmtorvet, hvor den ene af tre skakte skal etableres. De to andre etableres på Frederiksberg ved Vodroffsvej/Gl. Kongevej og i havnen ved Kalvebod Brygge 45.

Ved Halmtorvet er sat syv skure op, hvor NCC’s byggeledelse og mandskab skal arbejde i de kommende år, ligesom bygherres byggeledelse får kontor på stedet.

– Det første, vi skal ved Halmtorvet, er at etablere skakten, og det gør vi ved at bore sekantpæle ned, skulder ved skulder i en cirkel, fortæller projektchef Ole Pilgaard og uddyber:

– Vi bruger en meget kraftig maskine, der kan bore huller med en diameter på ca. 1 meter, godt 20 meter ned. Der bores i alt 44 huller, som fyldes med beton, og når betonen er hærdet, udgør pælene tilsammen ydervæggene i skakten. Herefter kan vi grave skakten ud – den bliver 10,2 meter i diameter.

Hjælp fra joint venture-partner

Siden venter en lignende opgave på Frederiksberg ved Gammel Kongevej/Vodroffsvej, og når den skakt er klar i slutningen af 2022, kommer NCC’s joint venture-partner, SMET, på pladsen og sænker den første boremaskine ned.

De vil så bore en tunnel på to meter i diameter frem til skakten ved Halmtorvet. Det kommer til at ske hen mod slutningen af året.

Ved Kalvebod Brygge etableres en tredje skakt, og her vil en større boremaskine bore strækningen til Halmtorvet med en diameter på tre meter. Tunnelens diameter øges, efterhånden som den nærmer sig sin slutdestination, fordi skybrudsvandet fra Frederiksberg Øst suppleres med skybrudsvandet fra Vesterbro.

Platform bærer spuns-maskine

Når tunnelen står færdig om ca. fire år, vil den kunne føre vand fra ekstreme skybrud til Kalvebod Brygge, hvor det via en kommende pumpestation kan pumpes ud i havnen.

Også her er det forberedende arbejde i gang.

NCC’s funderingsenhed Hercules er gået i gang med at klargøre en platform (jack-up), som skal kunne stå fast med fire støtteben på havnens bund. Platformen skal bære den store maskine, der skal presse spuns ned i havbunden for at inddæmme et lille hjørne af havnen, hvor der skal etableres et midlertidigt arbejdsområdet på ca. 1800 m2.

Arbejdsområdet i havnen ved Kalvebod Brygge er nødvendigt for udførelsen af den tredje og sidste skakt. Denne skakt bliver den største, med en diameter på ca. 20 meter, da den skal kunne rumme en pumpestation med store pumper og anden teknik.

Alt udført i virtuel verden

Men før, at anlægsarbejdet har kunnet påbegyndes, har et internationalt rådgiverhold ledet af Niras arbejdet på at planlægge skybrudstunnelen i tre år og set den vokse frem i en cloudbaseret BIM-platform.

At designe og bygge en 1.300 meter lang skybrudstunnel under det indre København – under bygninger og veje, gennem forurenet jord, under kloakker og el-ledninger og på tværs af Metro Cityringen – er selvsagt et meget kompliceret projekt:

– Der skal bygges to permanente tunnelskakte samt en stor skybrudspumpestation – og alt skal i sagens natur fungere perfekt, den dag skybruddet rammer. Derfor er selve designfasen i BIM utrolig vigtig, lyder det fra den rådgivende ingeniørvirksomhed:

– Det er her, at grundig planlægning skal sikre, at fejl og udfordringer bliver håndteret, inden gravemaskiner og tunnelboremaskiner går i gang. Hele projektholdet med rådgivere, internationale underrådgivere og bygherrerne arbejder på en cloudbaseret BIM-platform, som er et effektivt værktøj til at sikre et optimalt samarbejde mellem de mange fagdiscipliner, som er i spil på tunnelprojektet.

Efter i flere år at have levet og vokset sig større i en virtuel verden, er projektet nu klar til at tage skridtet videre – ned i den københavnske undergrund.

Hver måned sætter Dagens Byggeri fokus på et projekt fra Byggefaktas Top10-liste over de største påbegyndte byggerier i Danmark i den forgangne måned.