Nedrivninger, ombygninger og nybygninger. De kommende år skal Taastrupgaard gennem den helt store renovering og sendes ud på den anden side som en ny velfungerende bydel. Med nye energioptimerede kvalitetsboliger til flere generationer, inddelt i tre små kvarterer med indbydende uderum og integreret med et nyt stort ejerbolig-kvarter.
Det er resultatet af et beboer-ja til en fremlagt udviklingsplan, der frem mod 2030 forvandler Taastrupgaard fra belastet ghetto til velfungerende bydel.
En gigantisk øvelse til 1,3 mia kroner som blev igangsat med regeringens beslutning i 2018 om at afvikle landets tungeste ghettoområder. I områder, der havde været over 5 år på ghettolisten, skulle der lægges en udviklingsplan, der kunne nedbringe andelen af almene familieboliger til kun at udgøre 40 procent af områdets boliger inden 2030.
For Taastrupgaard betød det nedrivning af de første 188 ud af 917 boliger allerede i 2020, hvor otte betonblokke måtte lade livet. Men det var bare første skridt, for flere nedrivninger venter forude for at opfylde fordelingskravet.
Skal vi vælge nyt eller beholde det gamle
Beboerne i Taastrupgaard har dog haft et afgørende valg at skulle træffe. At sige ja eller nej til den udviklingsplan for området, som Høje-Taastrup Kommune og Boligselskabet AKB, repræsenteret af KAB, var nået frem til. En plan, der samtidigt skulle løfte Taastrupgaard og skabe et nyt kulturelt oplevelseskvarter til gavn for hele byen. Til at understøtte det formål ville kommunen selv bidrage med at bygge et børne- og kulturhus med skole, daginstitutioner samt kommunens musik-, drama- og billedskole.
Konkret fik beboerne valget mellem at sige ja til nedrivninger og omfattende renovering ude som inde af de resterende bygninger. Med nye energioptimerede facader og bedre isolering. Eller takke nej og beholde de gamle bygninger, men se frem til løbende vedligehold – og nedrivninger.
Nedrivning ville nemlig ikke kunne undgås, uanset hvad beboerne valgte.
Lavere varmeudgifter holder huslejestigning i skak
Økonomisk ville beboerne ikke mærke den store forskel. Udviklingsplanen ville ganske vist betyde en lille huslejestigning, men meget lavere varmeregning, når boligerne forbedres fra energiramme E til A, og ingen fremtidige udgifter til vedligehold. I det gamle energitunge byggeri ville varmeregningen fortsat være markant højere og planmæssigt skulle der investeres 450 mio. kroner til vedligehold og diverse renoveringsindsatser over de kommende 10 år.
I begge scenarier vil en tre- og fireværelses lejlighed på 94-109 kvm skulle koste 8.000-9.000 kroner i månedlige boligudgift inklusiv varme.
Beboerne stemte derfor ja til udviklingsplanen – Fremtidens Taastrupgaard.
Sådan går regnestykket op
Renoveringsprojektet starter i midten af næste år og løber i flere etaper frem mod 2030.
Ifølge planen skal der rives yderligere 107 familieboliger ned, så der i alt er nedrevet 295 boliger når udviklingsplanen er gennemført.
Yderligere reduceres familieboligerne ved at sammenlægge 85 boliger til 54, mens 20 boliger omdannes til ungdomsboliger. Der bygges så 40 nye ældreboliger, et nyt kvarterhus skyder op, og der gøres plads til erhvervslejemål – og der etableres et nyt kvarter med 230 ejerboliger.
Landsbyggefonden støtter omdannelsen af Taastrupgaard med 1,1 mia. kroner.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';