Ørsteds Haver er et eksempel på et projekt, der har taget en generisk facaderenovering til et helt nyt niveau og herigennem fremtidssikret en stærkt kritiseret bygning til gavn for miljøet, beboerne og det omkringliggende byrum.
Projektet har således udviklet sig fra en ordinær facaderenovering, som skulle hindre indtrængning af vand på de åbne svalegange og reducere støj fra vejen, til en drastisk gentænkning af husets fælles, semiprivate og private opholdsarealer og en radikal ændring af husets relation til HC Ørstedsvej.
På ydersiden af svalegangen er der således indrettet private opholdsarealer på glasinddækkede terrasser. Hovedtanken bag dette greb er at skabe et nyt form for socialt rum, hvor husets beboere kan møde hinanden på en måde som er tilfældig, umiddelbar og med høj frekvens.
Blottet for detaljer og en uambitiøs lappeløsning
Ørsteds Haver er blevet til et samarbejde mellem tegnestuen Lokal, ejerforeningen, Salling Group og Amstrup & Baggesen, som sammen skabte mulighederne for at projektet kunne lykkes. Inden renoveringen var bygningen blandt de mindst vellidte på Frederiksberg og blev af beboerne selv kaldt Frederiksbergs grimmeste facade.
Bygningen blev tegnet og opført i 1968 af Ole Hagen Arkitekter, som blev kendt for en senmodernistisk, pragmatisk og stærkt rationaliseret æstetik, der er blottet for detaljer og fremspring, og som ikke ligefrem spejler det humanistiske ideal, som ellers har præget meget af dansk arkitektur. Både historisk og i nyere tid.
Bygningen på HC Ørstedsvej var et godt eksempel på Ole Hagens æstetik og var inden renoveringen kritiseret af både beboere og forbipasserende: Svalegangene var beskadiget af regnvand og stod overfor en omkostningstung renovering. Derudover oplevede beboerne også støjgener fra den stærkt trafikerede vej. Salling Group købte sig ind i bygningen mod et tilskud til renoveringen af facaden.
Projektet løb over en lang årrække, og i den periode udviklede projektet sig fra en uambitiøs lappeløsning, der ikke bearbejdede husets centrale problem med manglende social interaktion på tværs af beboerne, til en omfattende gentænkning af bygningens ankomst, arkitektur og beboernes fællesskab.
Fra gade til gård – fra morgen til aften
– Vi tilføjede et lag til bygningen, som beskyttede den eksisterende struktur, men som samtidig bidrog med et radikalt anderledes og mere tidssvarende rumligt forløb, forklarer teamet bag:- Bygningen gik fra at være identitetsløs til at have en stærk arkitektonisk tilstedeværelse i gadebilledet, hvor boligernes takt nu giver rytme og liv i konteksten med en række vinklede glasinddækkede karnapper med haver på taget. Indvendigt er svalegangen transformeret til en serie af semi-private balkoner, hvor beboerne kan nyde formiddagssolen. Det er et fælles rum, hvor man møder hinanden.
– Ankomsten minder nu mere om en villavej end et svalegangsbyggeri, og mange beboere har fordøren stående åben, så børn kan løbe ind og ud hos hinanden og lege på fællesarealet.Ejerne har fået en platform for fællesskab og det tilfældige møde og har ligesom størstedelen af beboerne i storbyen fået en bolig, der spænder fra facade til facade.
Beplantning bløder gaderummet op
Udover projektets rumlige og sociale greb er integreret beplantning i form af buske, klatreplanter, blomster og græsser i den nye facade.
De mange planter på karnappernes tage bidrager til oplevelsen af både gaderummet og det nye ankomstrum og bløder begge dele op. Hver af de vinklede karnapper er indrettet med vandrette trælameller på nordsiden, der dels afskærmer den ene balkon visuelt fra den næste og dels er underlag, som planterne kan vokse på.
Haverne på tagene fortsætter udefra og ind, og hver beboer har således også sit eget private plantebed i forbindelse med lejligheden til dyrkning af krydderurter eller lignende. Alle haverne er automatisk vandede, så husets samlede visuelle udtryk ikke er afhængigt af om beboerne har grønne fingre.
Tager hånd om byernes ‘grimme ællinger’
– Hovedtanken bag projektet var at tage hånd om de ‘grimme ællinger’ i byerne, som alt for tit får lov at forfalde til de er nedrivningsmodne, fordi den arkitektoniske kvalitet og kulturarvsværdien mangler. Hvis vi i stedet kan transformere dem og opdatere dem til nutidige funktionelle behov og samtidig beskytte dem med en ny klimaskærm, så er der en enorm CO2-gevinst i forhold til byggeriets levetid, som er værd at tage alvorligt, forklarer teamet.
De øvrige kandidater til Renoverprisen 2021
Foruden Ørsteds Haver bestod feltet af Kim Utzons ikoniske Café Jorden Rundt, som har fået både ny funktion og adresse som sommerhus i Gilleleje; en gammel maltfabrik fra 1861 i Ebeltoft, der er omdannet til levende kulturcenter; det historiske Jørgensens Hotel fra 1744 i Horsens, som har fået en renæssance efter en omfattende renovering med øje for detaljen; Regina-bygningen i Aarhus, der har fået liv til at samle byen i endnu 100 år; og transformationen af en nedslidt boligblok i Gellerup, som viser, hvordan renoveringer kan skabe social forandring.