Infrastrukturplan: Her ruller kronerne ud

Bred aftale mellem alle folketingets partier sender 161 mia. kroner ud til nye veje og jernbaner - og cykelstier
Foto: Gettyimages.
Foto: Gettyimages.

Frem mod 2035 bliver transportområdet tilgodeset med 162 mia. kroner. En del af investeringerne er allerede igangsat, men lang række nye projekter realiseres i de kommende år.

De nye investeringer beløber sig til 106 mia, kroner, mens de allerede er igangværende investeringer udgør 55 mia. kroner .

Oven i dette beløb afsættes yderligere 12,7 mia. kroner til anlæg af vej og metro til Lynetteholm, Københavns nye ø, som skal både skal rumme boliger og arbejdspladser foruden at klimasikre hovedstaden.

Jyske motorveje

Vejinvesteringerne modtager samlet 64 mia. kroner. som fordeles til veje, der binder landet sammen, og veje der afhjælper trængsel.

I begge kategorier igangsættes tre projekter allerede næste år. Blandt førstnævnte er Kalundborgmotorvejens tredje etape til 1,9 mia. kroner, mens udvidelsen af E45 skal afhjælpe trængsel mellem Kolding og Aarhus – et projekt til 6,2 mia. kroner og højdespringeren blandt transportplanens vejinvesteringer.

Dog tæt fulgt af et andet midtjysk motorvejsprojekt: en ny motorvej mellem Give-Billund og Løvel-Klode Mølle til i alt 5,9 mia. kroner, som er programsat til 2026.

Til at skåne naboer for den øget støj, som er en følge af mere trafik på vejene, er der afsat en støjpulje på 600 mio. kroner til etablering af støjværn langs 17 udvalgte motorvejstrækninger over hele landet.

Tog og letbaner

I den kollektive trafik modtager jernbanerne 86 mia. kroner. Heraf afsættes 2,7 mia. kroner til en ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg og 1,7 mia. kroner til udvidelse og hastighedsopgradering ved Ringsted. Yderligere styrkes den kollektive trafik med 2,5 mia. kroner til nye letbane og BRT projekter og næste generations S-tog til Roskilde, der modtager 1,3 mia. kroner.

Og så afsættes 12,5 mia. kroner til at styrke jernbanen med fornyelse og vedligehold i perioden 2022-2035.

Cykler får 400 mio. kr til cykelstier og medvind fra Tour de France

Også den tohjulede trafik tilgodeses. Med aftalen afsættes der en pulje på i alt 3 mia. kroner til at fremme cyklisme. De første 400 mio. kroner går til cykelinfrastruktur i hele landet og påbegyndes allerede næste år.

Parterne bag aftalen er også enige om, at udpege 2022 som ‘Cyklens år’.

Året skal være med til at kick-starte et større fokus på, hvordan cyklen bliver et attraktivt alternativ i hele landet – det skal ske samtidig med, at Danmark i 2022 også er vært for prologen i Tour de France.

Relateret indhold