Når orkaner og monsterregn hærger er ca. 468.000 bygninger i farezonen. Dermed er værdier 205 mia. kr. udsat for skader. Ovnen i kommer 355.000 bevaringsværdige – og 9.000 fredede bygninger, som kræver særlige indsats for at kunne tåle et ekstremt vejrlig.
Det er Teknologisk Institut (TI) nu sat i spidsen for at gøre noget.
– Vores klima er under forandring. Det vådere vejr og længere tørkeperioder presser vores eksisterende bygninger og vores nybyggeri. Derfor er det på tide, at vi begynder at tage højde for klimaforandringerne, når vi bygger, siger Grith Bech-Nielsen, som er centerchef på Teknologisk Institut.
Mange indsatser – men overblik og koordinering mangler
TI har indgået en fireårig resultatkontrakt, støttet af Forsknings- og Uddannelsesministeriet, som skal føre til en klimatilpasset og klimasikret byggeskik.
– Vi har brug for at tilpasse os den klimakrise vi står i, og sikre, at de bygninger og anlæg vi opfører er sunde og holdbare, Samtidig ser vi flere klimarelaterede skader på bygninger, som kræver, at vi handler nu, siger Grith Bech-Nielsen.
Hun peger samtidig på, at der trods adskillige klimasikringsprojekter, så mangler der koordinering af klimaindsatsen i branchen. Både hos byggeriets aktører og mellem regionerne.
Behov for et paradigmeskifte
– Danmark er det land i EU, som har de største omkostninger til reparation af klimaskader. Vi må gentænke vores byggeskik, hvis vi skal imødekomme klimaforandringerne på en samfundsøkonomisk forsvarlig måde, pointerer Grith Bech-Nielsen.
– Men for at lykkes og for at minimere de klimaskader vi ser, er det en forudsætning, at vi arbejder med veldokumenterede løsninger og sørger for, at indsatserne er helhedsorienterede og løsningerne holdbare.
Det nye resultatkontraktprojekt, der skal føre til en ny byggeskik, hedder Klimaomstilling af bygge- og anlægsbranchen.
Helhedsorienterede tilgang
Projektet omfatter de enkelte materialer og konstruktioner samt samspillet mellem flere materialer og konstruktioner, forklarer projektleder Mette Stubager Moesgaard fra Teknologisk Institut,
– Vi ser på både byggeri og anlæg og dermed ikke kun på håndtering af de belastninger det ændrede klima medfører over jorden på vores bygninger, men også under jorden, når regnvand f.eks. skal ledes væk, siger hun
– Vi tager desuden udgangpunkt i data om regionale og lokale klimaforhold, ekspertviden om historiske og nye byggematerialer og byggeskikke samt erfaring og data om klimasikring og klimatilpasning af byggekomponenter og konstruktioner.
Målet er at komme godt rundt om problemstillingen, og i sidste ende bidrage til at sikre Danmarks eksisterende og fremtidige bygnings- og anlægsmasse.
