Kulde, træk og dårligt indeklima er hverdagen på mange folkeskoler rundt omkring i hele landet. Ud af cirka 6400 kommunalt ejede energimærkede bygninger, som bliver brugt til undervisning, har næsten 4300 af dem et dårligt energimærke (D-G). Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.
– Det er en god forklaring på, at mange elever i folkeskolen snakker om hovedpine, dårligt indeklima, træk og så videre. Kommunerne har ikke i tide fået vedligeholdt deres bygninger. Ud over at bygningerne er bedre at opholde sig i, hvis de bliver energirenoveret, så bliver varme- og energiregningen også billigere, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.
I alt har 23.000 ud af 31.500 kommunale opvarmede bygninger i dag et energimærke. 70 procent har et energimærke D til G, og hører dermed til kategorien af bygninger, hvor der fyres for gråspurvene, og omkostningerne til varme og el ligger i den høje ende. Kun 30 procent har et godt energimærke (A til C).
– Tre ud af fem kommunalt ejede bygninger er bygget før 1980, hvor der for første gang kom energikrav i bygningsreglementet, så der er mange skoler, rådhuse, kulturhuse og andre kommunale bygninger, som trænger til en kærlig hånd, siger Camilla Damsø Pedersen.
Ifølge Dansk Byggeri bør kommunerne hvert år energirenovere mindst tre procent af deres bygninger.
– Det er nødvendigt, at også kommunerne bliver bedt om at levere på den grønne dagsorden, når regeringen i det nye år kommer med en klimahandlingsplan, siger Camilla Damsø Pedersen.
I 24 kommuner har mere end 80 procent af de kommunale bygninger et dårligt energimærke (D-G). I Viborg, Mariagerfjord, Struer og Vordingborg ser det lidt bedre ud. Her har over 50 procent af kommunernes bygninger et godt energimærke.
