Nordic Office of Architecture har ansat Thomas Birkkjær kreativ direktør med særligt ansvar for at udvikle forretningen i udlandet.
– I Nordic står vi allerede stærkt på det danske marked med et bredt spænd af fagområder. Med Thomas’ mangeårige erfaring fra branchen i ind- og udland står vi kun endnu stærkere, når gælder at vinde nye opgaver i udlandet, siger Sofie Peschardt, kreativ direktør hos Nordic Office of Architecture.
Tilbage til praksis: Tidligere stadsarkitekt bliver ny partner
Direktør for Nordic Office of Architecture i København, Mads Engel, supplerer:
– Vi glæder os meget til samarbejdet med Thomas. Sammen med ham bringer vi nu vores forretning til nye højder i udlandet – fortsat med et ønske om at skabe fremtidens sunde og levende byer med fællesskabende arkitektur af høj kvalitet.
Nordic Office of Architecture har tegnestuer i Danmark, Norge og Island.
Sætter alle sejl ind
Thomas Birkkjær, der er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus, har siden 2014 været henholdsvis konkurrence- og udviklingschef, partner og kreativ direktør i Arkitema.
Nu ser han frem til at blive en del af ledelsen i Nordic Office of Architecture:
– Jeg glæder mig til at blive en del af en tegnestue med en stærk nordisk profil, der tænker visionært og holistisk om fremtidens sunde byer. Sammen med alle mine nye dygtige kolleger og den kreative ledelse i Nordic glæder jeg mig til at fortsætte den gode, kreative udvikling, som allerede er i gang i Nordic.
Kendte tegnestuer går sammen og har store nordiske ambitioner
Han tilføjer:
– Nu sætter vi alle sejl ind på også at vinde nogle spændende projekter i udlandet med afsæt i vores stærke nordiske designtilgang.
Nordic Office of Architecture arbejder bl.a. med offentlige opgaver inden for sundhed, pleje, leg og læring til alment og privat boligbyggeri, byudvikling, landskab, workspace strategy og bygherrerådgivning.