Man hører ganske ofte om virksomheder, der mener, at de griber tingene an på deres helt egen unikke måde. Hos Laban Arkitekter A/S holder udsagnet også vand. Laban Arkitekter har base i Silkeborg, hvorfra de er involveret i projekter i hele Danmark. Det er herfra den ti mand store arkitektvirksomhed sætter sit særpræg på den danske bygningsmasse – både gennem rugbrødsopgaverne samt gennem de projekter, hvor de kan sætte deres tydelige fingeraftryk på hele processen.
Sidstnævnte kategori er naturligvis den mest interessante for Laban Arkitekter, og det er også her, de har udviklet deres helt egen niche. Kernen i problemstillingen handler om bevidst ikke at deltage i de gængse udbudsprocesser.
Generelt handler det om at skabe miljø. At lege med de enkelte komponenter på et byggeri, ændre forme og rum og skabe spændende miljøer.
Arkitekt og partner Henrik Kamp Ditlev Laban Arkitekter
– Under krisen gik mange investorer konkurs. Derfor fandt vi andre veje til at realisere vores projekter, siger Christian Bech Isager, arkitekt og partner i Laban Arkitekter.
Høj succesrate
Den enklere vej til at få overført projekter fra tegnestadiet til et fysisk byggeri handler i bund og grund om at være med til at udvikle dem selv, således arkitekten kommer tilbage i førersædet som den primære rådgiver.
– 70 procent af vores opgaver er selvudviklede. De ligger typisk i størrelsesordenen 10.000-15.000 kvadratmeter, forklarer Henrik Kamp Ditlev, arkitekt MAA og ligeledes partner i Laban Arkitekter.
Det er i disse tider usædvanligt, at et arkitektfirma fravælger udbudsprocessen.
– For at deltage i konkurrencer skal man igennem et tungt og rigidt system, ofte skabt af en ekstern bygherrerådgiver i form af en ingeniør, og vi har bare erfaret, at vi er bedst, når vi ikke agerer som en konkurrencetegnestue, siger Henrik Kamp Ditlev.
Deres model kræver dog også en særlig tilgang i projekterne.
– Vi går gerne stille med dørene, så der ikke bliver meldt noget ud for tidligt i processen. Ethvert projekt kan strande på grund af for tidlige udmeldinger, hvor projektet ikke er clearet af igennem de forskellige instanser. Derfor går vi stille med dørene, indtil der foreligger en lokalplan. Den metode er med til at sikre, at projektet ikke vælter undervejs, og det er medvirkende til vores gode regnskaber år efter år. Vi har en succesrate på 90 procent, fordi vi aktivt vælger ikke at være en konkurrencetegnestue, forklarer Henrik Kamp Ditlev.
Ved at være aktive gennem hele processen kan de i langt højere grad sikre, at byggeriet udføres, som de er tegnede.
– I store træk er det, vi tegner, det som bliver bygget, konstaterer Christian Bech Isager.
“Spekulationsbyggeri”
Medvirkende til beslutningen ligger også en stor utilfredshed med den traditionelle udbudskonkurrence, hvis præmisser de to partnere i Laban Arkitekter grundlæggende synes er forkert. Udbudsmodellen ligger sig tæt op af totalentreprenørerne, lyder deres kritik, og det mener de udhuler arkitektens rolle i et byggeprojekt. Det er en uholdbar situation, som de mener, Danske Ark burde forholde sig til.
– Danske Ark er i mine øjne ikke gode nok til at gå i brechen for faget, mener Henrik Kamp Ditlev.
– Vi skal have den direkte dialog tilbage, samtidig med at arkitekter skal tage ansvar for økonomi og byggestyring, siger Christian Bech Isager.
– En ingeniør eller en byggerådgiver, der fokuserer på sit Excel-ark, kommer der ikke god arkitektur ud af. Så bliver det “stangbyggeri” eller “spekulationsbyggeri,” hvor visionerne er blevet nedprioriteret i forhold til økonomi, fastslår Henrik Kamp Ditlev.
Tilbage til rødderne
Boligprojektet Søbyen i Skanderborg, som afsluttes i foråret 2018, er sammen med et andet boligprojekt “Ovenvande” i samme by, et godt billede på, hvordan Laban Arkitekter arbejder. Begge projekter bruger levende tagflader frem for de traditionelle flade tage, som hurtigt får de to arkitekter til at ryste på hovedet.
– Generelt handler det om at skabe miljø. At lege med de enkelte komponenter på et byggeri, ændre forme og rum og skabe spændende miljøer, siger Henrik Kamp Ditlev.
– Ude- og indemiljøerne skal skabe ringe i vandet. Etape 1 skal sælge etape 2. Vi får ikke en investor til at involvere sig i det, fordi det ser pænt ud. Det skal kunne afsættes og give et afkast. Det handler både om pragmatisme og det lækre. Det skal både være brugbart og smukt, siger Christian Bech Isager.
Dilemmaet leder atter tilbage på deres syn på en moderne tegnestue. Det handler om at være realistisk og samtidig løbende arbejde med alle led og parter i processen for at sikre det byggeri, man førte fra tanke til computerens tegneprogram.
– Vi skal selv løbe tingene op. Der kommer altid bump i forløbet, og dem skal man som tegnestue kunne løse i dag. Man skal ikke overlade det til mellemlederne. De er dem, som smadrer vores branche. Arkitekten skal tilbage som rådgiver, understreger Henrik Kamp Ditlev.
Brug for en laban
I en branche hos arkitektfirmaer oftest er navngivet efter grundlæggernes eller partnernes efternavne, så er navnet Laban Arkitekter i en helt anden kategori.
Navnet opstod for nogle år siden i forbindelse med et generationsskifte i det daværende firma Arkitekthuset. Christian Bech Isager havde tidligere sin egen tegnestue, som fusionerede med Arkitekthuset. Da skiftet i ledelsen og dermed også i navnet lå klar til udførelse, kom der en finanskrise på tværs, hvilket skubbede planerne nogle år ud i fremtiden. I 2012 var udviklingen igen vendt, og pr. 1. maj samme år var Laban Arkitekter A/S en realitet.
I navneskiftet lå en klart skarpere profil, og dermed også en profil som gjorde større indtryk på de bygherrer og investorer, som Laban Arkitekter gerne ville i dialog med.
– Det tidligere navn var noget anonymt, og det var svært at skille sig ud. Man er nødt til at tydeliggøre sig bedre i dag. Vores navn skal klinge af humør. Vi søger de bygherrer, som har brug for en “Laban”, siger Christian Bech Isager.
– Men vi laver også rugbrødsarbejdet. Der er ingen arrogance. Vi er ydmyge overfor vores fag, understreger Henrik Kamp Ditlev.
For Silkeborg Kommune er en Laban tilsyneladende en brugbar størrelse. Tegnestuens syn på arkitektur bliver vel modtaget, lyder vurderingen af de to partnere.
– Hvis vi kommer med noget fedt, så er de også lydhøre, fastslår Henrik Kamp Ditlev.
– Med motorvejens færdiggørelse er der opstået nogle unikke placeringer. Der er nogle spændende tiltag, som tiltrækker blandt andet erhvervsvirksomheder, og vi vil selvfølgelig gerne sætte vores præg på vores by, siger Christian Bech Isager med henvisning til Erhvervspark Silkeborg, hvor Laban Arkitekter har tegnet fire huse på hver seks etager, som lige nu bygges tæt på motorvejen, der skærer gennem byen.
– Vi synes bestemt, at Silkeborg har visioner og ambitioner. De vil gerne udvikle kommunen, og de viser også, at de vil. Der er nedsat en erhvervs task force, og borgmesteren er let tilgængelig. Vi kan sagtens diskutere med forvaltningen, men det holdes sagligt, og vi er lige gode venner efterfølgende. Kommunen er lydhør overfor vores ideer, de er ambitiøse, og de har også viljen til at udføre, supplerer Henrik Kamp Ditlev.
– Der er altid nogle bump, som skal løses. Eksempelvis har kommunen haft nogle alt for strenge krav til lokalplaner, som har betydet en stor økonomisk byrde for de forskellige investorer, og de har i kommuneplanregi en bagvedliggende støjrapport, der har været alt for favnende i sin trafikfremskrivning, således man skulle tro, vi byggede midt i København. Dette er kommunen dog opmærksom på, at vi forventer, at det justeres i den kommende tid, siger Christian Bech Isager.
