Tidsplan
- – Lokalplan vedtages medio 2022
- – Metrostation forventes at åbne primo 2024
- – Salgsform forventes at være en åben proces med interessetilkendegivelser
- – To faser. Åben dialog frem mod sommer 2022. Budrunde i Q4
- – I Q1 2023 udvælges køber til udviklingen af hele området
- – Erhverv, bolig samt almene boliger forventes solgt samlet inkl. rest. byggemodning.
- Otte byggefelter, i alt 98.500 etagekvadratmeter:
- Byggefelt J – Bolig, 15.000 etagekvadratmeter
- Byggefelt K – Bolig, 17.900 etagekvadratmeter
- Byggefelt L – Bolig, 22.900 etagekvadratmeter
- Byggefelt N2 – Almene boliger, 13.700 etagekvadratmeter
- Byggefelt N3 – Almene boliger, 10.000 etagekvadratmeter
- Byggefelt N3 – Institution, 2.000 etagekvadratmeter
- Byggefelt M – Erhverv, 14.000 etagekvadratmeter
- Byggefelt M – Bolig/erhverv, 3.000 etagekvadratmeter
Hos By & Havn har man store forventninger til det kommende salg, og interessen fra investorer har længe været stor for at få lov til at udvikle området, som udover bolig og erhverv også skal huse en daginstitution.
De øvrige områder omkring Enghave Brygge er allerede fuldt udviklet og området er hurtigt blevet meget populært blandt beboerne. Nu mangler kun det sidste stykke for at skabe sammenhæng i arealerne, som i de sidste 20 år er blevet udviklet fra at være en del af København Havns arealer, til i dag at være nogle af de mest populære nye boligområder i København.
Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, siger:
– Vi mærker allerede stor interesse for Enghave Brygge og forventer derfor, at vi vil få mange interesserede købere til området. Det er et område, som er eftertragtet både på grund af dets beliggenhed tæt på vandet og metro, men også fordi det er en af de sidste boligbyggeretter i området, som i forvejen er meget populært.
Åben dialog
By & Havn vil bruge Mipim, der begynder tirsdag i Cannes, til at gå i dialog med interesserede købere om området, som er på 100.000 etagemeter og forventer at finde en enkelt køber til hele området, som i fremtiden vil bestå af både erhverv og varieret boligbyggeri. Når Enghave Brygge står færdig, vil det bl.a. indeholde 29 % almene boliger.
Anne Skovbro ser frem til en varieret bydel, hvor fællesskaber kan trives langs de mange kanaler, der er planlagt i området:
– Området kommer til at indeholde alt det, som kendetegner København. Kanaler og en lokal havn, metro og cykelstier, boliger med udsigt over vandet og grønne byrum, hvor fællesskaber kan trives. Og så skaber området her sammenhæng i Sydhavnen, som det sidste af udviklingsområderne, siger hun.
By & Havn har besluttet, at processen foregår som åben dialog med interessetilkendegivelse. Den indledende dialog med interesserede købere påbegyndes nu og vil løbe frem mod sommeren 2022. Selve processen, hvor interesserede kan afgive købstilbud på området, gennemføres i slutningen af året.