Stampet lerjord og en æbleplantage i Gellerupparken

Mere end 80 nyuddannede arkitekter dimitterede fra Arkitektskolen Aarhus den 1. juli. I den forbindelse blev der uddelt en række legater og priser.
Rådhuslegatet på 25.000 kr. gik til (fra venstre Simeon Østerlund Bamford, Kristoffer Hedegaard Andreasen, Mathias Ørum Nørgaard, Rune Thybjerg Højlund og Benjamin Rousing. Foto: Arkitektskolen Aarhus.
Rådhuslegatet på 25.000 kr. gik til (fra venstre Simeon Østerlund Bamford, Kristoffer Hedegaard Andreasen, Mathias Ørum Nørgaard, Rune Thybjerg Højlund og Benjamin Rousing. Foto: Arkitektskolen Aarhus.

Det er dimissionstid for en lang række uddannelser, og Arkitektskolen Aarhus er ingen undtagelse. 80 nyuddannede arkitekter kunne sige farvel til skolen efter endt uddannelse og fyldt op med faglig viden. Flere af dem fik også en økonomisk håndsrækning i form af legater og priser.

Således blev Mathias Ørum Nørgaard, Kristoffer Hedegaard Andreasen, Rune Thybjerg Højlund, Simeon Østerlund Bamford og Benjamin Rousing belønnet med Rådhuslegatet på 25.000 kr., uddelt af Aarhus Kommune i anledning af Aarhus Rådhus’ 75 års jubilæum. Med afgangsprojektet “Børnebyen i Stavtrup”, der er lokaliseret på en naturgrund ved Brabrand Sø, har de fire førstnævnte ifølge motiveringen “sat nye standarder for hvad et studieforløb på Arkitektskolen kan indeholde:

– De fire nyudsprungne arkitekter har sat alt ind på at genoplive et glemt byggemateriale fra en nostalgisk drøm til et aktuelt bæredygtigt materiale med stort potentiale. Det er gjort gennem indgående studier af den ubrændte lerjords bygningsfysiske og æstetiske muligheder. Det hele er kulmineret i et forslag til en landsbylignende børneinstitution, der fordeler sig med 12 mindre bygninger på en naturgrund i Stavtrup ved Brabrand sø. Husene indgår i et smukt samspil med hinanden og med naturen, men lever sig samtidig dybt ind i opgavens pædagogiske formål og børnenes hverdag. Således er de fire kandidaters arbejde ikke alene et veludført afgangsprojekt, men også et pionerarbejde, der anviser alternative veje for fremtidens arkitektur, lød begrundelsen.

De fire arkitekter har før deres afgangsforløb samarbejdet med Benjamin Rousing, der studerede ved Erhvervsakademi Aarhus. Som del af sin bacheloropgave har han brugt de fire arkitektstuderende som business case, og undersøgt mulighederne for at starte egen virksomhed baseret på byggematerialet stampet lerjord.

Foruden Rådhuslegatet modtog de fem personer ligeledes 25.000 kr. fra Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond. Her hedder det blandt andet:

– Dommerkomiteen finder projektets holistiske tilgang utroligt imponerende – lige fra bredden af forskning og materialeafprøvninger til undersøgelser og visualiseringer af anvendelsesmuligheder for stampet lerjord.

Legat- og prisoversigt

Der blev desuden uddelt to Vola-legater på hver 15.000 kr. gik til Angus James Hardwick for “Paradoxes of the Pellucid” samt Mark Thomas Smith for afgangsprojektet The Utopian Food Vessel”.

Cebra Prisen, der uddeles af arkitektfirmaet Cebra og tildeles “det mest eksperimenterede og innovative afgangsprojekt,” tilfaldt Marco Antonio Maycotte for projektet “The Pleasure Garden”. Med hæderen følger Le Corbusiers samlede værker, “Oeuvre Complete”.

Cubo Prisen på 10.000 kr., der uddeles af Cubo Arkitekter, tildeles en eller flere bachelorstuderende, som gennem deres bachelorprojekt har vist “åbenlyst arkitektonisk talent”. Prisen gik til Pelle J. Carlsen og Mads J. Krogshede for projektet “The coorporative efflorescences of Gellerup”. Projektet er en vision for omdannelse af store dele af Gellerupparken til æbleplantage med tilhørende produktion og arbejdspladser.

Akademisk Arkitektforenings Bachelorlegat tildeles studerende, som gennem deres arbejde har været med til at styrke det faglige niveau på uddannelsen og som har virket som inspiration for deres medstuderende. Legatet, der lyder på 15.000 kr. og et gratis medlemskab af Arkitektforeningen, blev tildelt Victor Hauerslev Munch og Victor Ohn-Breumlund for projektet “Media Dock”. De transformerer den tidligere KFK/dlg-bygning på Aarhus Havn til et mediehus.

Cubo Prisen på 10.000 kr., der uddeles af Cubo Arkitekter, gik til Pelle J. Carlsen og Mads J. Krogshede for projektet ?The coorporative efflorescences of Gellerup?, der er en vision for omdannelse af store dele af Gellerupparken til æbleplantage med tilhørende produktion og arbejdspladser. Foto: Arkitektskolen Aarhus.
Cubo Prisen på 10.000 kr., der uddeles af Cubo Arkitekter, gik til Pelle J. Carlsen og Mads J. Krogshede for projektet ?The coorporative efflorescences of Gellerup?, der er en vision for omdannelse af store dele af Gellerupparken til æbleplantage med tilhørende produktion og arbejdspladser. Foto: Arkitektskolen Aarhus.
Mark Smith modtog et VOLA-legat på 15.000 kr. Foto: Arkitektskolen Aarhus.
Mark Smith modtog et VOLA-legat på 15.000 kr. Foto: Arkitektskolen Aarhus.
Angus James Hardwick modtog et VOLA-legat på 15.000 kr. Foto: Arkitektskolen Aarhus.
Angus James Hardwick modtog et VOLA-legat på 15.000 kr. Foto: Arkitektskolen Aarhus.
Cebra Prisen, der uddeles af arkitektfirmaet Cebra og tildeles
Cebra Prisen, der uddeles af arkitektfirmaet Cebra og tildeles “det mest eksperimenterede og innovative afgangsprojekt,? tilfaldt Marco Antonio Maycotte for projektet ?The Pleasure Garden?. Foto: Arkitektskolen Aarhus.

Relateret indhold