Senegal drømmer store projektdrømme

Et visionært og futuristisk vestafrikansk projekt blev afsløret under MIPIM-messen.
Diamniadio Lake City er et stort projekt i Senegal med blandet bolig, business og fritid. Foto: Torben Jastram.
Diamniadio Lake City er et stort projekt i Senegal med blandet bolig, business og fritid. Foto: Torben Jastram.

Bortset fra enkelte amerikanske, japanske og mellemøstlige projekter er MIPIM-messen i Cannes stort set en europæisk fest, hvor kun meget få projekter fra mere eksotiske verdensdele bliver præsenteret.

Men dette år havde Semer Investment Group (Emirater/Senegal) og det Dubai-baserede arkitektfirma FSS Consult lagt vejen forbi den store ejendomsmesse for at promovere ‘Diamniadio Lake City’ – et stort område med blandet bolig, business og fritid. Ifølge Semer den største bymæssige masterplan i Afrika syd for Sahara.

Arkitekt Hssein Bakri forklarer, at hele projektet er designet til at være et billede af naturen i området med masser af kurver og grønne facader og tage.

Nyt finanscenter

Diamniadio Kae City er tænkt placeret 30 kilometer udenfor Senegals hovedstad Dakar med masser af spændende arkitektur som ramme om eksklusive boligområder, shoppingcentre og blandt andet tre hoteller.

Semer Investment Group havde taget turen til Cannes for at finde internationale investorer, der vil være med til at gøre Senegal-området til et nyt centralt businessområde i Senegal og Vestafrika.

Projetet er støttet af Senegals præsident Macky Sall, som er meget entusiastisk i forhold til at få projektet etableret.

Byggeriet går i gang senere på året, og inden for tre år vil de første bygningen kunne tages i brug.

Relateret indhold