“Vi ved jo godt, at det for investorerne er bundlinjen, ikke arkitekturen, der er afgørende. Konsekvensen af det kan hurtigt blive for lidt kvalitet og for meget af det samme.”
Sådan siger arkitekturprofessor Tom Nielsen til Horsens Folkeblad. Avisen har sat ham stævne til en snak om udviklingen i Horsens, der er fløjet af sted de senere år, og professoren har tidligere markeret sig stærkt i debatten. En af Tom Nielsens hovedpointer er, at byplanlægningen har ændret karakter i de seneste måske 20 år.
“I den ideelle verden handler byplanlægning om, at borgerne og politikerne på demokratisk vis bliver enige om, hvordan byen fysisk skal udvikle sig. Sådan var det også i høj grad i gamle dage, da politikerne satte faste rammer for planlægningen af et bestemt område – og først derefter udbød området til investorer. I dag ser man typisk den omvendte proces, hvor det er investoren, der præsenterer en idé, og derefter tilpasser kommunen lokalplanen efter det”, erklærer Tom Nielsen til avisen.
Professoren kritiserer især provinsbyernes trang til at bygge højt – i denne sammenhæng over seks etager. Det kan være problematisk, mener han. Han siger videre til Horsens Folkeblad: “Man skal være opmærksom på, at man, når man bygger i højden, også ændrer på vindforholdene, på sol og lys … Man er mindre optaget af, hvordan helheden ændrer mikroklimaet”, konstaterer han.
