Præmieret BIG-bygning giver udsigt til alle

Det ville ikke have været muligt at give udsigt til alle uden VIA-bygningens karakteristiske udformning. BIG - Bjarke Ingels Group har netop vundet en international pris for New York-bygningen.
Pressefoto.
Pressefoto.

Juryen i konkurrencen The International Highrise Award 2016 har enstemmigt kåret BIGs Via-bygning i New York som verdens mest innovative højhus.Via blev valgt som den endelige vinder i konkurrencen, hvor 30 bygninger ud af de i alt 1500 højhuse i 14 forskellige lande, der er blevet opført verden over i løbet af de sidste to år, var nomineret. Det er det tyske arkitekturmuseum – Deutsches Architekturmuseum – der står bag prisen på 50.000 euro, og det er en international ekspertjury bestående af arkitekter, bygningsingeniører og eksperter i fast ejendom, der har udvalgt de fem bygninger i finalefeltet.

– Det er en stor ære, at VIA 57 West modtager den internationale Highrise Award 2016. Det er en sjælden, ny race af bygning, der kombinerer kvaliteterne fra den europæiske gårdhave med tætheden og udsigten fra et højhus. Jeg ser denne pris som en invitation til os og andre til at tænke nye tanker om, hvordan vi ønsker at bebo vores fremtidige byer, siger Bjarke Ingels, der modtog prisen ved et arrangement i Frankfurt.

Jeg ser denne pris som en invitation til os og andre til at tænke nye tanker om, hvordan vi ønsker at bebo vores fremtidige byer.

Bjarke Ingels Partner, BIG – Bjarke Ingels Group

En hybridbygning

Via-bygningen ligger omkranset af en stor vej, et gammelt elværk, et anlæg til affaldssortering samt et højhus på 130 meter, og de rammebetingelser brugte BIG til at tegne den karakteristiske gårdskraber, som tegnestuen selv kalder højhuset, der er en hybrid mellem den europæiske karré og det traditionelle højhus på Manhattan. BIG har desuden placeret et grønt område i midten af højuset, og næsten alle 709 lejligheder i bygnignen har udsigt ud over Hudson-floden samt solnedgangen, hvilket ikke ville have været muligt i en bygning med mere traditionel udformning.

– Dybest set er dette projekt en vigtig milepæl for boliger, og det gælder ikke kun for det ekstreme boligmarked i New York. Der er ikke kun tale om en ny bygningstypologi – bygningen viser også, hvordan europæiske impulser kan bruges i anderledes beboelsesområder. I dag er byboen, der bor alene, ikke længere ensom, men finder den nødvendige sociale kontakt med ligesindede medmennesker inden for samme blok, siger Peter Cachola Schmal, direktør for Deutsches Architekturmuseum og medlem af juryen.

The International Highrise Award er blevet uddelt hvert andet år siden 2003 til bygninger, der forener bæredygtighed, form, indvendige kvaliteter og sociale aspekter i et banebrydende design. Desuden skal bygningerne være mindst 100 meter høje.

Pressefoto.
Pressefoto.
VIA-bygningen var i finalen oppe imod fire andre højhusprojekter, der også var shortlistet - heriblandt 432 Park Avenue. Pressefoto.
VIA-bygningen var i finalen oppe imod fire andre højhusprojekter, der også var shortlistet – heriblandt 432 Park Avenue. Pressefoto.
Shortlistet projekt - SkyVille. Pressefoto.
Shortlistet projekt – SkyVille. Pressefoto.
Shortlistet projekt - Four World Trade Center. Pressefoto.
Shortlistet projekt – Four World Trade Center. Pressefoto.
Shortlistet projekt - SkyHabitat. Pressefoto.
Shortlistet projekt – SkyHabitat. Pressefoto.

Relateret indhold