Nyt kollegie med fokus på fællesskab

Et team bestående af Bo Michelsen A/S som totalentreprenør, aarhus arkitekterne A/S, Arkitekterne Blaavand & Hansson A/S og rådgivende ingeniør Sweco A/S har vundet konkurrencen om Sønderborgs nye kollegie.
Entreprenørvirksomheden Bo Michelsen A/S, aarhus arkitekterne, Arkitekterne Blaavand & Hansson A/S og rådgivende ingeniør Sweco A/S er udpeget som vinder i konkurrencen om at tegne Sønderborg nye 6.000 kvm store kollegie med 150 boliger.
Entreprenørvirksomheden Bo Michelsen A/S, aarhus arkitekterne, Arkitekterne Blaavand & Hansson A/S og rådgivende ingeniør Sweco A/S er udpeget som vinder i konkurrencen om at tegne Sønderborg nye 6.000 kvm store kollegie med 150 boliger.

Det 6.000 kvm store byggeri kommer til at bestå af 150 fleksible og bæredygtige kollegieboliger samt fællesarealer.

Teamets vinderforslag er båret af et princip om fællesskab for at forhindre, at unge studerende ender i ensomhed.

– Det største problem for mange studerende i øjeblikket er mangel på sociale fællesskaber. Med udgangspunkt i en fællesskabsaktiverende strategi har vi bestræbt os på at gøre husets fællesrum og birum til byggeriets primære rum, siger konkurrenceansvarlig arkitekt Niels Bondrup Jensen, aarhus arkitekterne.

Velfungerende entrepriseteam

Dommerbetænkningen roser ikke kun vinderforslagets arkitektoniske udtryk, men fremhæver også anvendelsen af kvalitetsmaterialer samt teamets planer vedrørende projektering, udførelse og økonomi. Vinderteamets tilbud scorer således højest på både pris og kvalitet.

– Det intense og gode samarbejde i totalentrepriseteamet i tilbudsfasen har båret frugt. Vi glæder os til samarbejdet og det videre forløb. Det er en super spændende opgave, der kommer til at forandre Sønderborgs havnefornt markant, lyder det fra afdelingschef Jeppe Markmann Olesen, Bo Michelsen A/S.

Materialevalget har været afgørende for vinderteamet. Her er der blandt andet brugt ressourcer på at vælge den helt rigtige type tegl, der kan sikre kontinuitet mellem det nye kollegie og de eksisterende bygninger i området.

Sammenhængskraft

Selve bygningsvoluminet fremstår som en L-formet karrébebyggelse, der omkranser et indeliggende, aktivt gårdmiljø.

Fællesrum og terrasser er placeret forskudt på de forskellige etager op gennem huset. Dette princip sikrer dynamik op gennem bygningen, hvor livet i fællesområderne eksponeres og opmuntrer beboerne til at deltage i de sociale aktiviteter.

– Vi har rettet fokus på det, man kan kalde human skala. Omdrejningspunktet har været at skabe sammenhængskraft. Sammenhængskraft mellem de enkelte beboere på kollegiet. Men også sammenhængskraft mellem selve kollegiet og det omgivende byrum og byens øvrige borgere, forklarer Niels Bondrup Jensen.

Kollegiet indgår i Sønderborgs ambitiøse udviklingsstrategi for havnefronten, der er beskrevet i en helhedsplan af den verdenskendte canadisk-amerikanske arkitekt Frank Gehry.

Relateret indhold