Sidste gang Danevirke, der i dag ligger i tyske Slesvig-Holsten, blev brugt som fæstning af Danmark, var i krigen i 1864, under den anden slesvigske krig.
I 2018 blev fæstningsværket optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, og med stigende besøgstal og deraf behov for bedre information og orientering, nye adgangsveje og rekreative områder udskrev kommunen Dannewerk en arkitektkonkurrence om et nyt landskabs- og byrumskoncept for det historiske monument og dets omgivelser.
I 2020 vandt C.F. Møller Architects konkurrence, og nu er designet præsenteret samtidig med, at finansieringen er faldet på plads.
– Danevirke er den største historiske befæstning i Norden, men paradoksalt nok kan det være svært for besøgende at få et godt indtryk af stedet uden at overskride værkets afgrænsninger og dermed beskadige det følsomme arkæologiske område og naturen, fortæller Julian Weyer, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects, og fortsætter:
– Det nye landskabs- og besøgsstyringsdesign vil åbne op for en langt mere spændende besøgsoplevelse med få og nøje udvalgte indgreb, der minimerer påvirkningen af det historiske område og samtidig klart adskiller sig fra monumentet med et moderne, underspillet udseende.
Landskabskonceptet omfatter det centrale område omkring Hovedvolden, Kovirke-volden, Nordvolden og Krumvolden. Det inkluderer dele af Hærvejen, historiske borganlæg og skanser, den drænede tidligere Dannevirke sø samt den centrale arkæologiske park ved Danevirke Museum, hvor bl.a. Valdemarsmuren fra 1100-tallet, porten Wiglesdor (eller Porten til Norden) og en kanonskanse fra de Slesvigske Krige er attraktioner.
Ved at skabe nye rundgange, som forbinder anlæggets mange highlights, guides besøgende til nye oplevelser, samtidig med at tilgængeligheden øges og den arkæologiske substans beskyttes mod slid. Det sker til dels i form af hævede, svævende stier, trapper og platforme i corten-stål på eller hen over de allermest følsomme dele af monumentet og naturen.
Rundgangene i den arkæologiske park fører gennem Porten til Norden, henover og op på selve volden, og ved resterne af Valdemarsmuren tillader en ny frit udkragende udsigtsplatform besøgende at opleve fæstningsanlæggets oprindelige højde og virkning i landskabet uden at berøre det historiske murværk.
Ved den rekonstruerede Skanse 14 integreres en formidlingspavillon, og andre steder langs det vidtstrakte voldanlæg anlægges formidlingspunkter, som illustrerer voldens udformning gennem forskellige historiske epoker, suppleret med siddemuligheder.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';