Christensen & Co Arkitekter (CCO) har i samarbejde med det tyske arkitektfirma Code of Practice og de danske landskabsarkitekter Gustin Landskab vundet førstepræmien i konkurrencen for Helmholtz Instituttet for Farmaceutisk Forskning i Saarland (HIPS) i Tyskland.
Ifølge juryen skiller vinderforslaget sig ud med sin balance mellem funktionel klarhed og naturlige integration i campus- og landskabsmiljøet.
Juryen roser især den klare organisatoriske struktur og zoneinddeling, som sikrer en sammenhængende brugeroplevelse.
Specialister bliver en del af Christensen & Co
– Vores design er ikke blot en forskningsfacilitet, men et socialt miljø, der vokser med sine brugere og deres behov. Hvert element afspejler vores passion for at skabe et funktionelt, inspirerende rum, hvor samarbejde og opdagelse sker naturligt, siger Mikkel Hermann Sørensen, der er arkitekt MAA og partner i CCO.
Harmonerer med skovklædt universitetsmiljø
Projektforslaget til det nye institut er en gennemtænkt struktur, der harmonerer med det skovklædte universitetsmiljø.
Bygningen har en lineær opbygning, der følger eksisterende campusstier og udvider HIPS’ nuværende cirkulation og organisationsstruktur, mens den integreres med det naturlige landskab.
Interiøret omfatter fleksible laboratorier, der nemt kan omstruktureres efter forskellige forsknings- og udstyrsbehov for at fremtidssikre faciliteterne. Kontorer og sociale mødeområder er centralt placeret omkring trapper og elevatorer for at fremme sammenarbejde og vidensdeling mellem brugere i både formelle og uformelle sammenhænge.
Danske broarkitekter snupper svensk rammeaftale
Fra aktørerne bag konkurrenceforslaget lyder, at det så mange af de eksisterende træer som muligt for at respektere det oprindelige miljø.
Her fungerer træerne også som en bufferzone i det østlige område mellem projektområdet og den travle Dudweilerstraße. Ifølge planen vil dette grønne bælte blive integreret yderligere i landskabsdesignet og give indgangsområdet et levende, grønt udtryk med indførelse af flere hjemmehørende arter og flora, der tiltrækker en bred vifte af insekter, fugle og sommerfugle, for at styrke områdets biodiversitet.
– Landskabeligt ligger Campus-området omgrænset af et enormt skovklædt landskab. Vores vision er at skabe projekt, hvor biodiversiteten er i fokus, hvor naturen er nærværende, og hvor koblingen mellem inde og ude skaber et godt miljø, siger Stephan Gustin, der er landskabsarkitekt MAA, grundlægger og kreativ direktør i Gustin Landskab.