Markant løft og millioner til hovedværk i dansk arkitektur

Området ved Grundtvigs Kirke og Bispebjerg Bakke, der udgør et særligt kulturmiljø i København, står foran en forvandling, som Realdania støtter projektet med 26 mio. kroner.
Området omkring kirken og Bispebjerg Bakke skal udgøre et helt særligt kulturmiljø. Visualisering: BOGL.

I snart 100 år har det tredelte tårn på Grundtvigs Kirke hævet sig op over boligbyggerierne i Bispebjerg i København.

Da kirken blev bygget, var Bispebjerg en ny bydel under opbygning, og derfor blev kirken og de omkringliggende boliger tænkt som ét samlet hele.

Læs også

Regionens vilde plan: 2,4 mio. m2 natur ved hospitaler skydes i gang

Udearealerne omkring kirken er dog udfordret af støj fra biltrafik, ligesom asfalten er slidt, og naturlige mødesteder efterspørges.

Det vil Københavns Kommune med et nyt projekt, som Realdania støtter med 26 mio. kroner, nu lave om på.

Et helt særligt kulturmiljø

Projektet omfatter etablering af grønne uderum, der skal skabe bedre rammer for hverdagslivet i området og både give mulighed for, at de lokale kan mødes, og for, at de mange mennesker, der besøger kirken, har steder, de kan opholde sig.

Uderummene skal give mulighed for, at de lokale kan mødes. Visualisering: BOGL.

Desuden vil asfalten i området blive erstattet af en ny belægning med natursten, og der vil blive skabt en ny forbindelseslinje, som skal sikre en arkitektonisk sammenhæng mellem kirkegården og kirken.

Og så vil der blive plantet 31 træer og opsat specialfremstillede bænke i området rundt om kirken:

Læs også

Grønt lys til 550 studieboliger i sønderjysk kommune

– Grundtvigs Kirke er et hovedværk i dansk arkitektur, og området omkring kirken, og Bispebjerg Bakke udgør et helt særligt kulturmiljø. Et sted, der kan mærkes, siger Stine Lea Jacobi, der er filantropidirektør i Realdania.

– Projektet vil løfte fællesarealerne til samme høje niveau, så det er et smukt og rart sted at være. For beboerne i hverdagen og for det stigende antal mennesker, der kommer på besøg for at opleve et helt særligt og storslået sted.

Læs også

J. Jensen river knap 300 år gammel skole ned: Har ikke rigtig lyst

Realdania støtter projektet i Bispebjerg som en del af indsatsen Kulturmiljøer former Fremtiden, hvor den filantropiske forening støtter løft af kulturmiljøer rundt om i landet, der har en særlig betydning, ved at inddrage lokalbefolkningen.

På den måde bliver de lokale kulturmiljøer og det enkelte steds potentialer omdrejningspunkt for styrket lokalt fællesskab og identitet.

Tidligere er der gennem indsatsen givet støtte til Vejles Spinderihalskvarter, Svenskehusene i Nexø, Nygade i Assens, Augustenborg by og Institut for (X), der er en del af godsbanekvarteret i Aarhus.

Relateret indhold