Luksuslejligheder til hjemløse

Slovakisk koncept tilbyder reklameskilte langs veje - med indbyggede lejligheder til hjemløse.
I Slovakiet kan man måske fremover opleve reklamesøjler langs veje - som samtidigt huser hjemløse. Foto: Project Gregory.
I Slovakiet kan man måske fremover opleve reklamesøjler langs veje - som samtidigt huser hjemløse. Foto: Project Gregory.

Der er i disse år fokus på at hjælpe hjemløse som aldrig før. Her i Danmark har man i den seneste tid blandt andet opført deciderede hjemløsebyer, som er udtænkt specielt med hjemløses behov for øjet.

Det er imidlertid ikke kun her i landet, der er fokus på de svage i samfundet. Også i det øvrige Europa ses de samme tendenser – og nu er Slovakiet også begyndt at tænke i de samme baner.

Ifølge nyhedsmediet Elite Daily har en slovakisk arkitekvirksomhed udviklet en række ret så luksuriøse shelters til hjemløse. De specielle shelters skal stå langs nogle af landets veje, hvor husenes facader fungerer som reklameskilte. The Gregory Project, som konceptet er døbt, udnytter dermed brugen af reklameskilte til at give hjemløse tag over hovedet – og det endda som en lille toværelset lejlighed med køkken, badeværelse, seng og bøger at læse i.

Virksomheden bag ideen, Design Develop, er nu på jagt efter sponsorer til konceptet.

Relateret indhold