Lokalplan og byggereglement udfordrer projekteringsprocessen

Sangberg Arkitekter finder det både udfordrende og tilfredsstillende at bidrage til den grønne omstilling i byggeriet med smukt og funktionelt byggeri - blandt andet Skovkvarteret.
Thomas Walcher og Jonas Sangberg oplever byggeriet af Skovkvarteret som både udfordrende og spændende. Pressefoto.
Thomas Walcher og Jonas Sangberg oplever byggeriet af Skovkvarteret som både udfordrende og spændende. Pressefoto.

Når man bygger boliger, skal det være et rart sted at bo. En vigtig del af Skovkvarterets vision er derfor, at kvarteret skal være præget af liv og godt naboskab. Et boligområde består ikke kun af boliger, men i høj grad også af alt det, der opstår både i og mellem husene, og den tankegang har præget Sangberg Architects arbejde med Skovkvarteret i København.

– Som arkitekt er den vigtigste del at skabe kvalitetsrum til mennesker, og byrum, som inviterer til liv, siger Jonas Sangberg, ejer af Sangberg Arkitekter, der også mener at et bykvarter skal føles rart og roligt.

Enkelte tårne

Derfor består Skovkvarteret af rækkehuse og kun enkelte tårne med lejligheder:

– Vi har lagt vægt på, at Skovkvarteret har et enkelt udtryk. Det skal være funktionelt og bæredygtigt, uden for mange pynteelementer, siger Jonas Sangberg.

Arkitekter har kontakt til mange forskellige faggrupper, og det gør udviklingen af et nyt boligområde indviklet.

– Vores opgave er kompleks. Vi kommunikerer med mange faggrupper og stakeholdere, som har mange holdninger og ønsker til et byggeri. Det forsøger vi samtidig at kombinere med vores egne værdier, så det hele går op i en højere enhed, siger Thomas Walcher, der er associeret partner i Sangberg Arkitekter.

Specifikke krav

Både lokalplan og byggereglementet har stor betydning for, hvad der kan lade sig gøre, når tegnestuen skal tegne moderne boliger, der både skal være funktionelle og æstetisk byggeri.

– Der er kommet mange krav til boligerne. Lokalplanen har ofte meget specifikke rammer for, hvordan vi kan gribe en opgave an. Derudover dikterer byggereglementet, at boligerne lever op til nogle høje standarder med hensyn til energi, indeklima og andre parametre, der sikrer øget bæredygtighed. Det skaber selvfølgelig nye udfordringer i en projekteringsproces, men det er samtidigt enormt tilfredsstillende, at bidrage direkte til den grønne omstilling i byggeriet, med smuk og funktionelt byggeri, siger Jonas Sangberg.

Moderne profil

De to arkitekter er enige om, at Skovkvarteret er et rart sted med en smuk, gedigen og moderne profil:

– Man får samme koncept som i forstæderne; rolige gader, naboskab og natur lige udenfor hoveddøren. Og så ligger det samtidig kun en kort metrotur fra Indre København. Det er win win, siger Thomas Walcher.

Skovkvarteret I og II er tegnet i samarbejdet med VLA, Polyform Arkitekter, Werk Arkitekter og Niras.

Sangberg Arkitekter står også for alt beplantning i Skovkvarteret.

Se Skovkvarteret fra oven

Relateret indhold