Kæmpeprojekt rykker nærmere

Frederiks Plads midt i Aarhus kommer efter planerne til at består af næsten 50.000 kvadratmeter bolig- og erhvervsbyggeri.
Den nye byplads bliver omkranset af en blanding af boliger og erhverv, hvis højder er nøje afstemt efter den omgivende by. Illustrationer: C.F. Møller.
Den nye byplads bliver omkranset af en blanding af boliger og erhverv, hvis højder er nøje afstemt efter den omgivende by. Illustrationer: C.F. Møller.

Nedrivningen af et gammelt DSB værksted i Aarhus er netop nu i fuld gang, og den tomme grund skal gennem de kommende år forvandles til et ambitiøst projekt med i alt 48.500 kvadratmeter højhusbebyggelse omkring en grøn byplads, der får navnet “Frederiks Plads”.

Høringsfasen er netop afsluttet, og lokalplanen skal i gang med behandling i kommunalbestyrelsen. Såfremt alt flasker sig, kan byggeriet sættes i gang i indeværende år.

Byggeriet vil komme til at bestå af erhvervsbyggeri op til seks etager, en række andre bolig- og erhvervsejendomme samt to tårne på helt op til 19 etager. I alt bliver der syv bygninger omkring Frederiks Plads, som alle rent arkitektonisk er tegnet til at passe ind i det omgivende miljø, der blandt andet består af Aarhus Banegård, de restaurerede centralværksteder samt et helt nyt højhus.

Projektet er udviklet af virksomheden Bricks sammen med NCC Property Development. C.F. Møller har tegnet Frederiks Plads, Rambøll er rådgivende ingeniør, og NCC bliver bygherre på projektet.

Frederiks Plads midt i billedet kommer til at bestå af i alt syv bygninger, der omkranser en grøn byplads midt i Aarhus.
Frederiks Plads midt i billedet kommer til at bestå af i alt syv bygninger, der omkranser en grøn byplads midt i Aarhus.
Lokalplanen for Frederiks Plads skal nu behandles af byrådet, og går det som udviklerne håber, kan byggeriet starte senere på året.
Lokalplanen for Frederiks Plads skal nu behandles af byrådet, og går det som udviklerne håber, kan byggeriet starte senere på året.

Relateret indhold